Joseph von Sonnenfels (1733–1817)
Sonnenfels [’zånənfæls], Joseph von, østerr. Publicist, f. 1733 i Nikolsburg, d. 25. Apr. 1817 i Wien. S.’s Fader var en jødisk Lærd, Lipmann Perlin, der ved sin Daab antog Navnet Alois Wiener, 1746 adlet som v. S. Efter et temmelig bevæget Ungdomsliv — som Soldat og Underofficer, jur. Student, Regnskabsfører — kom S. endelig 1763 i Havn som Prof. i Statsvidenskab ved Univ. i Wien, hvor han siden som »Østerrigs Lessing« ell. »Montesquieu« indtog en central Stilling ved sin statsøkonomiske, litterære og teaterkritiske Virksomhed. Som Nationaløkonom — »Grundsätze der Polizey, Handlung und Finanze« (1765, 5. Opl. I—III, 1786—87) — udgik han fra Forfattere som Justi, Montesquieu, Rousseau og Turgot; i det nævnte Værk kommer han ogsaa ind paa straffeprocessuelle og strafferetlige Spørgsmaal. Mange Krøniker er fortalte om S.’s personlige Medvirkning til Torturens Ophævelse i Østerrig ved Maria Theresia (1773); hans Fortjeneste bestaar deri, at han i Skrift og Tale energisk optraadte derfor. Hans embedsmæssige Votum — »Über die Abschaffung der Tortur« — udkom ved en Indiskretion 1775 (2. Opl. 1782). S. var et ægte Barn af Oplysningstiden, overalt paa sin Post mod Misbrug, begejstret for Humanitet og Fremskridt, uden synderlig Dybde, fuld af naiv Selvglæde. Hans Kamp mod den grasserende »Hans Wurst«-Smag paadrog ham manges Fjendskab og Had; i forsk. Tidsskrifter — »Der Mann ohne Vorurtheil« o. a. — forfægtede han Tidsalderens og sine Ideer, hans »Briefe über die wienerische Schaubühne« (1768) vakte Opsigt, udgivet paa ny af August Sauer (1884). 1811 blev S. Præsident for Akademiet for de bildende Kunster. S.’s samlede Skrifter udkom i Wien i 10 Bd (1783—87). Et Besøg hos ham skildres af den danske Litterat Nicolai Nathan Fürst. En Tale af S. er oversat paa Dansk (1782). Et Monument for ham er rejst i Wien. (Litt.: Alfred Ritter von Arneth, »Beaumarchais und S.« [Wien 1868]; Hermann Rollett, »Briefe von S.« [smst. 1874]; Franz Kopetzky, »Josef u. Franz v. S.« [smst. 1882]; Willibald Müller, »J. v. S.« [smst. 1882]; F. Simonson, »J. v. S. und seine Grundsätze der Polizei« [Berlin og Leipzig 1884]; Karl von Görner, »Der Hans-Wurst-Streit in Wien und J. v. S.« [Wien 1884]; W. Lustkandl, »S. und Kudler« [smst. 1891]).
1733
Sonnenfels født i Nikolsburg.
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1786
Sonnenfels: Gesammelte Schriften.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1817
Sonnenfels død i Wien.