Erik Eriksen Pontoppidan (1616–78)

Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616—78, Biskop, sproglig Forfatter, kaldes sædvanlig «den ældre» til Adskillelse fra hans ovfr. nævnte Brodersøns Søn E. (Ludvigsen) P. Han blev født 21. Jan. 1616 paa Bjærgegaard i Sønder Broby Sogn paa Fyn; Forældrene vare Erik Knudsen, Ridefoged over det Gods, Chr. Holck (VII, 541) ejede paa Fyn og Langeland, og Anne Lauridsdatter af en gammel fynsk Præsteslægt. Efter sit Fødesogn Broby latiniserede Sønnen, i Følge Datids Skik, sit Navn og lod sig kalde Pontoppidan. Da den lille E. tidlig røbede gode Anlæg, lode de, som det synes, velhavende Forældre ham undervise privat af Stedets Præst og, da han var 9 Aar gammel, sætte i Latinskolen i Odense, hvorfra han 1633 gik over til Gymnasiet; 1635 immatrikuleredes han ved Universitetet. Her blev man snart opmærksom paa ham saa vel paa Grund af hans Dygtighed i Theologien som ved hans poetiske Forsøg, der baade paa Dansk, Latin og Græsk mentes at give ualmindelig store Løfter for Fremtiden. Det første af hans Digte, som naaede at blive trykt, et latinsk Bryllupscarmen, var forfattet, allerede før han kom til Universitetet. Han var meget yndet af den theologiske Professor, Sjællands senere Biskop, Jesper Brochmand, i hvis Hus han jævnlig kom, ja i nogen Tid logerede, og ved hvis Hjælp han opnaaede at blive Informator for flere unge Adelsmænd, baade før og efter at han, 1638, havde taget sin Attestats med særdeles hædrende Vidnesbyrd. 1641 rejste han udenlands, dels for et kongeligt Stipendium, dels med Understøttelse af Ellen Marsvin, der allerede tidligere havde vist sig som hans Velynderinde. Da Trediveaarskrigen rasede med fuld Kraft i Tyskland, hvor Universiteterne laa saa godt som øde, gik hans Rejse til Holland og senere til Frankrig.
1643 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og tog Magistergraden, hvorpaa det blev ham tilbudt at blive Professor i Poesi og tillige Provst ved Kommunitetet; men dette hædrende Tilbud afslog han, fordi han haabede at komme paa en ny Udenlandsrejse, nemlig som Hovmester for en ung Adelsmand; da imidlertid denne, for hvem P. havde været Vejleder under hans Ophold i Sorø, næste Aar gav sig i Krigstjeneste, blev Rejsen ikke til noget. P. stod altsaa ledig paa Torvet og tilbød nu sin Tjeneste som Professor i Poesi; men da han dertil havde knyttet den Betingelse at være fritaget for Provstestillingen ved Kommunitetet, blev hans Tilbud ikke antaget, hvorimod han dels selv studerede videre, dels som Privatdocent holdt Forelæsninger, ligesom han i disse Aar baade samlede og udgav nogle Bøger i forskjellige Videnskaber; et Haab, han 1645 havde næret om at blive Præst i Hovedstaden, blev ikke til Virkelighed. Han var imidlertid bleven kjendt ved Hoffet, da han adskillige Gange havde prædiket for Kongerne baade paa Dansk og Latin, og 1649 udnævntes han til Slotspræst paa Antvorskov og Hospitalspræst i Slagelse; 1665 blev han Præst i Kjøge samt Provst over Ramsø Herred, og 1673 kaldedes han til Biskop i Throndhjem. 1675 tildeltes ham den theologiske Doktorgrad, men allerede 12. Juni 1678 døde han, efterladende en Enke, Catharine Valentinsdatter Køler, hvis Fader var Præst i Kalundborg, og hvem han havde ægtet 1653; hun blev 1681 gift med Professor Jens Jensen Bircherod (II, 298). Der var i P.s Ægteskab kun ét Barn, en Søn Valentin, som blev dansk Resident i Venedig og adlet med Navnet Lillienkrantz, men med hvem Slægten og Navnet uddøde.
I sine første Bispeaar havde P. en hel Del Bryderier af Sektereren Anders Kempe (IX, 128), som 1674 blev landsforvist; senere synes alt at være gaaet rolig i de faa Aar, han kom til at virke som Biskop. Han var en flittig Visitator, der kom selv til de fjærneste Egne af sit udstrakte Stift, til hvilket i den Tid ogsaa Nordlandene hørte. Han bar Omsorg for Finnernes aandelige Vel og oversatte til deres Brug Luthers Katekismus; Oversættelsen laa færdig ved hans Død og skal have været det første Forsøg paa at benytte Lappisk som Skriftsprog. Undervisningen, baade i Throndhjems lærde Skole og omkring paa Landet, stræbte han af al Kraft at fremme, og paa sine Visitatser undlod han sjælden at medbringe Bøger, Billeder, Æbler og lignende Smaating som Belønninger for flittige Børn. Af Stiftets Præster, som han i alle Henseender gjærne vilde være til Hjælp, var han meget afholdt, og Efterretningen om hans Død modtoges overalt med stor Beklagelse; endnu flere Menneskealdere efter hans Død havde man trindt om i Stiftet bevaret ham i kjærligt Minde.
P. har udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed, baade paa Prosa og i Vers, saa vel paa Latin som paa Dansk, og efter hans Død fandtes desuden en stor Del utrykte Værker. Hans religiøse Digte, der især indeholdes i «Vor højplagede Frelsers Jesu Christi Bloddaab» (1653) og «En liden Bønne- og Salmebog» (1672), hæve sig ikke synderlig over de almindelige gudelige Rimerier. Skjønt P. levede i Orthodoxiens Tid, er der i hans Forfatterskab meget, der bringer Tanken hen paa det følgende Aarhundrede, da Pietismen og især Herrnhutismen havde udpræget Tilbøjelighed til baade i Tide og i Utide at fortabe sig i Betragtninger af og Udtalelser om Frelserens «Blod», varieret paa saa mange Maader, at man ikke uden Grund har talt om «Blodtheologien». P. er en Forløber herfor; allerede Titlerne paa nogle af hans Skrifter tyde hen derpaa: «Gudelige og gavnlige Betænkninger over vor Frelsers Jesu Christi hellige og højværdige Bloddaab» (1653) og «Teratologia s. Appendix, d. e. kort Forklaring over de Tegn, som skete i og efter vor Frelsers Jesu Christi Lidelse» (1653). Af hans efterladte og utrykte Skrifter omtales med særlig Ros hans temmelig udførlige «Ethica sacra» som et i det hele interessant Arbejde, der røber megen Lærdom. Men som theologisk Forfatter har han efterladt mindre Spor end som Sprogmand.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 221 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. II, 231 ff. Daae, Trondhjems Stifts geistl. Hist. S. 124 ff. Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I, 45 f. (Levnedsløbene). N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 137.
— I dansk Sprogvidenskab har E. E. Pontoppidan gjort sig berømt ved sin «Grammatica Danica», den ældste danske Grammatik, der findes. Han har begyndt derpaa, om ikke før, saa kort efter sin Hjemkomst fra Udenlandsrejsen 1643. Men den saa først Lyset 1668. Den er skreven paa Latin. – P.s danske Grammatik er en Frugt af videnskabelig Sans og Drift forenet med Fædrelandskjærlighed. Han vilde skabe et dansk Sidestykke til de Grammatikker over levende Sprog, der allerede fandtes, og han vilde hæve Modersmaalets Anseelse og Dyrkelse. Hans Forstaaelse af Sprogudvikling og Sprogslægtskab udmærker sig ikke fremfor Samtidens almindelige; men Etymologi og Sprogsammenligning indtage ingen fremherskende Plads. Det rige og velordnede Indhold er hentet fra Sproget, som det levede i Litteratur og i Folkemunde. Om det 17. Aarhundredes Talesprog giver P.s Grammatik Oplysninger, som man nu vanskelig vil kunne finde andensteds.
1616
Pontoppidan født i Bjærgegaard i Sønder Broby Sogn.
1618
30 års krigen. (1618–1648)
1625
Første kompagni til Afrika-handel oprettes i Danmark.
1631
Nyboder opføres til flådens folk i København.
1637
Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.
Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.
1639
Det første guldhorn findes ved Gallehus.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.
1642
Rundetårn står færdigt.
1643
Pontoppidan: Bucolica sacra.
1648
Chr. IV dør. Frederik III (1609–1670) udråbes til konge.
30 års krigen ender.
1650
Der indføres »moms« på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.
1653
Pontoppidan: Vor høi-plagede Frelsers Jesu Christi Bloed-Daab.
1654
Pest i København dræber 9.000 mennesker.
1657
Svenskekrigene (1657–1660), hvor Danmark undervejs mister Skåne, Halland og Blekinge.
1660
Enevælde i Danmark-Norge indføres. Den afskaffes med Grundloven i 1849.
1665

C.W. Eckersberg:
Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
1670
Christian V (1646–1699) udråbes til konge.
1671
Greve- og baronstanden indføres i Danmark.
1672
Pontoppidan: En liden Bønne- og Psalmebog.
1673
Danmark indleder Den skånske krig mod Sverige.
1675
Ole Rømer opdager lysets hastighed.
1678
Pontoppidan død.