Jens Pedersen (1639–1704)
Pedersen, Jens, 1639–1704, Præst og Digter, benævnes af Samtiden ogsaa undertiden Bergendal (II, 101), med hvilket Navn han dog ikke selv synes at have skrevet sig. Om hans Afstamning vides intet nærmere; han var født i Kolding, men blev Student fra Helsingør 1658, og allerede 1663 opnaaede han det store Sognekald i Dalum og Sanderum ved Odense, formodentlig som Svoger til den formaaende Landsdommer, senere Justitsraad, Jens Lassen paa Dalum Kloster (X, 110), hvis Søster Maren var eller blev gift med J. P. Denne hurtige Forfremmelse til et Embede, hvorfra Formanden var gaaet over paa Fyns Bispestol, skal have vakt yderligere ærgjerrige Forhaabninger hos ham, saa at han 1667 søgte at henvende Opmærksomheden paa sig ved et Opbyggelsesskrift under Titel «Et fattigt, forandret Rige», hvor han paa Grundlag af Davids 107. Salme formaner til Bod og Bedring i Anledning af den Elendighed, Svenskekrigene havde ført over Landet. Men den unge Enevældes politiske Mistænksomhed saa i Skriftets Titel og endnu mere i et af en Nabopræst tilføjet latinsk Æredigt forblommede Hentydninger til Regeringsforandringen. Forfatterne maatte prise sig lykkelige ved at slippe med en Irettesættelse, som Bispen tildelte dem, og Skriftet foranledigede, dog vistnok i Forbindelse med Professor Chr. Nolds Aaret før udgivne «Logica recognita», Anordningen om Censur ogsaa for alle verdslige Bøger. J. P. maatte nu indskrænke sin Ærgjerrighed til Erhvervelsen af Magistergraden 1675 og døde 1704 (5?). Han har skrevet Lejlighedsvers til Kong Frederik III og et Par Samlinger af Salmer (1676 og 84), som høre til Tidens bedre aandelige Rimerier, og af hvilke Kingo optog 3 i sin «Vinterpart» af Salmebogen.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Nyerup, Lit. Lex. Kirkehist. Saml. 3. R. V, 189.
1639
Pedersen født.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.
1642
Rundetårn står færdigt.
1648
Chr. IV dør. Frederik III (1609–1670) udråbes til konge.
30 års krigen ender.
1650
Der indføres »moms« på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.
1654
Pest i København dræber 9.000 mennesker.
1657
Svenskekrigene (1657–1660), hvor Danmark undervejs mister Skåne, Halland og Blekinge.
1660
Enevælde i Danmark-Norge indføres. Den afskaffes med Grundloven i 1849.
1665

C.W. Eckersberg:
Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
1670
Christian V (1646–1699) udråbes til konge.
1671
Greve- og baronstanden indføres i Danmark.
1673
Danmark indleder Den skånske krig mod Sverige.
1675
Ole Rømer opdager lysets hastighed.
Pedersen: Psalmer oc aandelige Loff-Sange.
1681
Jacob Worm forvises til Trankebar.
Ole Rømer udnævnes til politimester i København.
1682
Ludvig XIVs franske hof flytter til Versailles.
1683
Danske Lov udstedes.
1684
Pedersen: Glæde i Haabet, udi Hiertens Enfoldighed, forestillede i nogle nye Sange.
1686
Store Bededag indføres.
1687
Sir Isaac Newton (1642–1727) udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
1693
De sidste heksebrændinger foretages i Danmark.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1704
Pedersen død.