Claus Pavels (1769–1822)

Pavels, Claus, norsk gejstlig, født i Vanse Præstegæld ved Farsund 1. Aug. 1769, d. 16. Febr 1822. Han blev Student 1785, cand. teol. 1789 og opholdt sig derefter i nogle Aar i Kbhvn, i hvis litterære Kredse han med Liv og Interesse færdedes. Da han prøvede sig som Prædikant, gjorde han Lykke, og 1793 blev han udnævnt til residerende Kapellan i Eidanger. 1796 vendte han tilbage til Danmark, hvor han til 1799 virkede som Sognepræst i Hørsholm, derefter som residerende Kapellan ved Nikolaj Menighed i Kbhvn. Efter at denne 1805 var bleven nedlagt, blev P. forflyttet tilbage til Norge, hvor han blev Sognepræst til Aker og Slotspræst paa Akershus. Ogsaa i Kria nød han megen Agtelse som Prædikant og dygtig Skolemand. 1817 blev han J. N. Brun’s Eftermand paa Bergens Bispestol, i hvilket Embede han døde. Allerede i sin tidlige Ungdom dyrkede P. æstetiske Interesser og var paa Vej til at vinde et Navn som Digter, idet ikke faa Digte af ham tryktes i Samtidens Tidsskrifter. Større Bet. i Litteraturen fik han ved sine Prædikener, der i stort Antal er trykte dels i Samlinger, dels enkeltvis. Men hvad der bedst vil bevare hans Minde, er hans interessante autobiografiske Skildringer og Dagbøger, der er udg. dels af Dattersønnen C. P. Riis (1864—67), dels af den norske historiske Forening ved Prof. Dr. Ludvig Daae. (1889 ff.).