Otto Diderik Lütken (1793–1866)
Lütken, Otto Diderik, 1793–1866, Præst, Forfatter, er født 24. Okt. 1793 i Lumby, hvor Faderen, ndfr. anførte P. W. L., var Præst. Han blev 1811 privat dimitteret og tog 1816 theologisk Embedsexamen, var 2 Aar Alumnus paa Valkendorfs Kollegium og fra 1817 Lærer ved Metropolitanskolen, blev 1819 Faderens Kapellan, 1821 Sognepræst i Norup paa Fyn, forflyttedes 1825 til Mern i Sjælland og 1841 til Karleby, Horreby og Nørre Ørslev paa Falster, hvor han døde 16. April 1866. Han ægtede 1823 Cecilie Marie Leuning, Datter af Justitssekretær ved Hof- og Stadsretten Christoffer Gram L. — Ligesom Faderen har han skrevet landøkonomiske Afhandlinger. 1818 udgav han med Understøttelse af Landhusholdningsselskabet en «Hus- og Skolesangbog», der inddeltes i 3 Dele: 1. «Verdens Herlighed», 2. «Mennesket, dets Dyder, Laster, Haab, Glæde og forskjellige Aldere», 3. «Mennesket i Selskab med sine Lige, som Ven, Stalbroder, Statsborger, Lavsbroder, indtil Graven». 1821 udgav han med Understøttelse af det fynske litterære Selskab «Christian Hansens og Peter Møllers Historie», en Læsebog for Almueskolen. Den udkom 1857 i 6. Oplag. Ligeledes udgav han 1839 «Præstø Amt», der udkom som Nr. 13 af Landhusholdningsselskabets Amtsbeskrivelser, og som C. Molbech kalder «en af de interessanteste og bedst udførte af dem, som hidtil ere komne for Lyset» (Hist. Tidsskr. I, 553).
Erslew, Forf. Lex.
1793
Lütken født i Lumby.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1818
Lütken: Huus- og Skole-Sangbog.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Otto Bache:
Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Ribe Kunstmuseum. ⌘Dansk nederlag ved Dybbøl.
1866
Lütken død i Falster.