Henry Wadsworth Longfellow (1807–82)

Longfellow [’£åŋfə£ou], Henry Wadsworth, amerikansk Digter, f. 27. Febr 1807 i Portland, Main, d. 24. Marts 1882 i Cambridge ved Boston. Baade paa fædrene og mødrene Side var han nøje knyttet til det bedste i New Englands aandelige Traditioner og var fra Barn af velbevandret i Moderlandets Litteratur. 1822 blev han Elev paa Bowdoin College, hvor Hawthorne var hans samtidige, og allerede her besluttede han at vælge Litteraturen som Livsbane. Faderen ønskede, at han skulde være Jurist, men da Collegiet tilbød den unge Student et nyoprettet Docentur i moderne Sprog og Litteratur, var Sagen dermed afgjort. For at dygtiggøre sig til Embedet drog L. 1826 paa en tre Aars Tur til Europa, hvor han besøgte Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. 6 Aar senere overtog han samme Stilling ved Haward-Universitetet og foretog nu atter en — noget kortere — Studierejse til Europa — denne Gang, foruden til England, til Sverige, Danmark, Holland, — hvor han havde den Sorg at miste sin unge Hustru — og Tyskland, hvor han, gjort modtagelig ved Sorgen over Hustruens Død, modtog uudslettelige Indtryk af tysk romantisk Digtning, der spores i det delvis selvbiografiske Prosaarbejde Hyperion, som han sammen med sin første Digtsamling Voices of the Night udgav 1839. Naar undtages endnu et Par Europarejser og hans anden Hustrus Død ved et uhyggeligt Ulykkestilfælde 1861 — han havde giftet sig anden Gang 1843 — hensvandt hans Liv fra nu af jævnt og stilfærdigt, flittigt optaget af at læse og digte. Hans Aand, baade i dens Form og Indhold, er i alt væsentligt et Produkt af den gl. Verdens Kultur, og da hans digteriske Inspiration kom til ham mere gennem Læsning end gennem Indtryk af Livet om ham, bliver han mere end nogen anden den, der aabner den ny Verdens Øjne for Skønhederne og Værdierne i den gl. Verdens Kultur. Han begyndte da ogsaa naturligt som Oversætter, og i hans overordentlig righoldige Produktion fylder Oversættelser stærkt. I sine sidste Aar oversatte han Dante’s Divina Comoedia; en stor Del af hans andre Oversættelser er samlede i Poets and Poetry of Europe (1843), deri hans udmærkede Oversættelse af »Kong Christian —«. Efter hans første Digtsamling 1839 fulgte en lang Rk., men det meste af, hvad der er værdifuldt af hans rent lyriske Produktion, findes i Samlingerne Ballads and other Poems (1842), The Belfry of Bruges (1846) og Seaside and Fireside (1849). I hans Levetid og vel dels endnu gælder hans Landsmænds Beundring dog først og fremmest de større Digte som Evangeline (1847), tydelig paavirket af »Hermann und Dorothea« og Hiawatha (1855), der bærer Spor af »Kalevala« (det sidste udkom i Løbet af et halvt Aar i 30 Oplag). Betydeligst af de større Digte er The Golden Legend (1851), der egl. er anden Del af Mysteriet The Christus, hvortil The Divine Tragedy danner første og The New England Tragedies tredje Del. The Golden Legend er bygget over Hartmann v. Aue’s »Der arme Heinrich« og er paa Dansk frit — og forbedrende — bearbejdet af Thor Lange. Det 1858 udkomne The Courtship of Miles Standish, en Kærlighedshistorie fra den gl. puritanske Tid, giver et sandere og friskere Billede af amerik. Liv end det mere populære Evangeline. Det er dog muligt, at disse større Digte — saa forgudede i deres Tid og delvis endnu — snart vil blive bl. de højagtede, men ulæste, medens mange af hans langt mindre pretentiøse lyriske Digte som The Village Blacksmith, The Bridge, The Days is Done endnu længe vil gaa som daglig Mønt. Af hans Udgaver kan nævnes: Works of L. (7. Vol. Boston 1867); Poetical Works of L. (15 Vol., Lond. 1894). (Litt.: Samuel Longfellow, Life of H. W. L. [2. Vol., Boston 1886], samt Final Memorials of H. W. L. [1887]; T. W. Higginson, H. W. L. [American Men of Letters, New York 1902]; E. S. Robertson, H. W. L. [Great Writers, Lond. 1887]).