Lauritz Kruse (1778–1839)

Kruse, Laurids, 1778—1839, Forfatter. K., en Søn af Kommandørkapitajn Poul Casparsen K. († 1809) og Mette Benzon f. de Thurah († 1807), er født 6. Sept. 1778 i Kjøbenhavn. 1794 blev han Student, men tog ingen Embedsexamen. Han blev tidlig stærkt optaget af skjønlitterære Interesser og fik allerede 20 Aar gammel et Skuespil, «Emigranterne», opført paa det kongl. Theater. I Aarenes Løb kom der fra hans flittige Pen ikke faa dramatiske Arbejder: Syngespil og Operaer (som «Den logerende», «Aandsprøven», «Alma»), Lystspil («Arlechinos Bryllup», «Serenaden»), Dramer, Sørgespil og Tragedier (som «Gyrithe, fædrelandsk Skuespil», «Enken», «Ezzelino, Tyran til Padua»). Hans «Niels Lembak, Skuespil med Arietter i 1 Akt» (1804) er en Slags Forløber for Vaudevillen. 12 af hans Arbejder bleve opførte paa det kongl. Theater, men oplevede kun nogle faa Opførelser. «Ezzelino» blev spillet et Par Gange paa Hoftheatret i Wien. Hans vigtigste dramatiske Arbejder ere samlede i «Dramatiske Værker» I—IV (1818—20).

Størst Opsigt vakte han ved sine Fortællinger og Romaner. I 1801 udgav han «Æsthetiske Forsøg» I—II, der bl. a. indeholde Fortællingen «Morderen med koldt Overlæg og dog en Mand, der fortjener Agtelse; et psykologisk Forsøg». Dette Arbejde viser allerede Arten af K.s Forfatterbegavelse. Det røber en Forkjærlighed for at sysle med indviklede psykologiske Problemer og en vis Behændighed i at tumle med dem, men blotter ogsaa hans Svaghed: en stærk Tilbøjelighed for det «pirrende». Dette Træk kommer ogsaa tydelig frem i Arbejder som «Fortællinger, til Dels efter Kriminalakter» I—II (1822—23) o. a. Da med W. Scott den historiske Roman var kommen paa Moden, skrev han ogsaa flere Arbejder i den Retning: «Sieben Jahre, ein Beitrag zu d. geheimen Hofgeschichte eines nordischen Reichs» I—IV (1824), «Jugendgeschichte des Herrn de Morbière, ein Gemälde aus den letzten Jahren der Regierung Ludwigs XV» I—III (1825—26). Desuden har han oversat mange Skrifter, baade paa Dansk og paa Tysk. Intet af hans Arbejder har vundet sig en varig Plads i Litteraturen.

Efter et Par Udenlandsrejser, i 1801 og 1812—17, forlod han i 1820 for Alvor Danmark og levede saa mest i Hamborg, senere i Paris, hvor han døde 19. Febr. 1839. I 1812 havde han faaet Titel af Professor.

Erslew, Forf. Lex.