Matthias Bonsach Krogh (1754–1828)
Krogh, Matthias Bonsach, 1754—1828, Biskop, født 4. Okt. 1754 paa Vadsø. Faderen, Troels K. (f. 26. Juli 1715 † 17. Dec. 1803), var Underbetjent ved den kongelige Handel, siden Foged i Lofoten, Moderen Else Marie f. Bonsach. Han blev privat undervist og dimitteret 1768, havde liden Lyst til Theologien, men maatte dog til med den, kom ind paa rationaliserende Afveje, men blev ved Balle ført til sundere Anskuelser. Efter mange Gjenvordigheder fik han theologisk Examen 1778. 1781 blev han Sognepræst til Lenvik, levede her i megen Fattigdom til 1789, da han fik Vaagens betydelige Kald og blev Provst over Lofoten. Her fra blev han 1793 kaldet ned til Kjøbenhavn — som det antoges — for at bistaa ved Oprettelsen af en egen Bispestol for Nordlandene, hvilket dog blev udsat, til Throndhjems Bispestol blev ledig. Dette skete 1803, og K., der imidlertid 1798 var forflyttet til Ørlandet, blev 6. Jan. 1804 den første Biskop over Nordlandene. Paa Vejen der op 1805 led han for 3. Gang Skibbrud og fik kun med Nød og næppe reddet sin Familie. Som Biskop maatte han overtage Missionskassen, der skaffede ham megen Møje under de paafølgende Trængselsaar, da Restancerne bleve mange. Sine Visitatser begyndte han strax, og hans Beretninger, der til Dels ere trykte i «Kollegialtidenden», ere af megen Interesse, men Krigsfaren i 1807—14 tvang ham snart til at sidde hjemme paa Alstadhov og dele den store Nød, som i disse Aar blev den nordlandske Befolknings Lod. Regeringen vilde fri ham fra den ved (1811) at tilbyde ham Christianssands Bispestol, men han vilde ikke forlade sine Nordlændinger. 1814 var han en ivrig Patriot, men kunde ikke dele den almindelige Begejstring for Christian Frederik. Efter 4. Nov. gav han sig til Taals og skrev en Afhandling om, hvad godt der kunde haabes af den nye Forening. Senere slog hans Stemning om, som det synes, under Paavirkning af P. A. Heiberg. 1815—16 repræsenterede han Nordland paa det 1. ordentlige Storting. 1822 fik han oprettet det første Stiftsseminarium i Norge, og han havde den Glæde at se det i Virksomhed før sin Død, 2. Sept. 1828.
K. var fra Universitetet bekjendt som et meget lyst Hoved. Hvad han har skrevet — mest Brochurer og mindre Afhandlinger —, synes at betegne ham som en af de Rationalister, der vilde virke gjennem Følelsen. I Kirken bevægede han sig med stor Værdighed, talte let og frit, udenfor kunde han lige til sin Alderdom vise sig som den, der ikke havde glemt sin Ungdoms Munterhed. I sin Afhandling om Universitetet, der vandt 2. Præmie 1811, har han mest Øje for Videnskabernes Anvendelse paa det praktiske Liv. Selv var han tidlig hjemme i Naturvidenskaberne, navnlig i Botanik. Han var en Kæmpeskikkelse og ualmindelig smuk. Sin Barnetro gjenvandt han paa det sidste, og den Gravskrift med Gravsang, han skrev for sin Jordefærd, er gribende. — K. blev gift 2. Jan. 1781 med Nicoline Antoniette Møllerup (f. 3. Juni 1759 † 1838), Datter af Sognepræst til Askevold Lars M. og Sophie f. Buchhof.
Thrap, Bidrag t. d. norske Kirkes Hist. i 19. Aarh. II, 259 ff. Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
1754
Krogh født i Vadsø.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1756
Syvårskrigen (1756–1763) udkæmpes i Europa og kolonierne.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1828
Krogh død.