August Friedrich Ferdinand von Kotzebue (1761–1819)
Kotzebue, August Friedrich Ferdinand von, tysk dram. Forf., f. i Weimar 3. Maj 1761, d. i Mannheim 23. Marts 1819. Han studerede Jura og nedsatte sig som Sagfører i Weimar, men rejste efter Opfordring af Grev Görtz 1781 til Petrograd, hvor han blev Sekretær hos Generalguvernør Bauer, derefter 1783 Assessor i Overappellationsretten i Reval og 1885Præsident for Guvernementsraadet i Estland, samt ophøjet i Adelsstanden. Han havde imidlertid vundet Publikums Gunst som Forf. af en Rk. Noveller og sentimentale Teaterstykker, især »Menschenhass und Reue« (1789), som gik over de fleste Scener i Europa; men han paadrog sig til Gengæld alm. Uvillie ved Paskvillen »Dr. Bahrdt mit der eisernen Stirn«, som han udg. under Knigge’s Navn (1790). Han tog nu sin Afsked og levede som Privatmand i Paris og Mainz og trak sig derpaa tilbage til sit Gods ved Reval 1795, hvor han forfattede adskillige Noveller: »Die jüngsten Kinder meiner Laune« (6 Bd 1793—96), og Skuespil, som »Armut und Edelsinn« og »Die Negersklaven«. 1798 drog han til Wien som Teaterdirektør, men blev uenig med Skuespillerne og maatte søge sin Afsked inden det første Aars Forløb. I Weimar, hvor han derpaa bosatte sig, forsøgte han forgæves at blive optaget i Goethe’s Kreds. Da han ved en Farce »Der hyperboreische Esel« havde haanet den romantiske Skoles Digtere, blev Opholdet i Tyskland ham ulideligt, og han vendte tilbage til Rusland. Her blev han imidlertid uden nogen kendt Grund straks arresteret og transporteret til Sibirien. Sin Forvisning har han foreviget i den romanagtige Skildring »Das merkwürdigste Jahr meines Lebens« (2 Bd 1801). Imidlertid var Kejser Poul blevet omstemt til Gunst for ham ved det lille Skuespil »Der Leibkutscher Peter des Dritten« (1799), som var blevet opført paa Russisk, og hvori Kejseren smigredes. K. blev ikke blot kaldt tilbage, men fik et Krongods i Livland til Foræring og udnævntes til Direktør for det tyske Teater i Petrograd. Efter Kejser Poul’s Død tog K. atter sin Afsked og drog til Weimar, hvor han søgte at ærgre Goethe ved at optræde som Efterligner af Schiller (Sørgespillet »Vituvia«, 1801), men han blev atter ked af Livet her og drog til Berlin, hvor han begyndte en voldsom Polemik imod Goethe og Romantikerne i Merkel’s Tidsskrift »Der Freimütige«. 1806 begav K. sig til Königsberg for i Arkivet at samle Stof til Preussens Historie (»Ältere Gesch. Preussens«, 4 Bd 1809), men efter Slaget ved Jena tog han tilbage til sit Gods ved Reval, hvor han ved at skrive i russ. Aand imod Napoleon (1808—12) skaffede sig Kejser Alexander’s Gunst, saa at han 1813 udnævntes til Statsraad og som saadan fulgte det russ. Hovedkvarter (1814) og efter Napoleon’s Fald blev russ. Generalkonsul i Königsberg. 1816 blev han ansat i Udenrigsdepartementet i Petrograd, men fik 1817 Tilladelse til at opholde sig i Tyskland, imod at han skulde holde den russ. Regering à jour med Stemninger og Tilstande i Tyskland. I Mannheim udgav han »Litterarisches Wochenblatt«, som vandt en stor Læsekreds, men samtidig paadrog ham hele det frisindede Tysklands, især »Burschenschafterne«’s bitreste Had ved hans Angiverier. En fanatisk ung Student, Karl Sand, der i ham saa Frihedens argeste Fjende, myrdede ham derfor paa aaben Gade med en Dolk. Som Drama-, især Lystspilforfatter var K. en underlig Blanding af Overfladiskhed og Hulhed, men han var i Besiddelse af tekn. Behændighed. Han kunde uden virkelig Karakterskildring lægge »taknemmelige« Roller til Rette for dygtige Skuespillere, og hans Manér fandt mange Efterlignere, endog Oehlenschläger (»Hugo von Rheinberg«). Hans Stykker gik over alle tyske Scener og bidrog i lang Tid til at fordærve Publikums Smag. Paa den danske Skueplads opførtes 1801—25 ikke mindre end 70 af hans Stykker, i alt 700 Gange (se P. Hansen, »Den danske Skueplads«, III. S. 203—9). Han har skrevet 15 Sørgespil, 60 Skuespil, 73 Lystspil, 30 Farcer, 11 Parodier og Travestier, 13 For- og Efterspil samt 17 Operaer og Syngestykker. Endnu i vore Dage er hans Lystspil »Die deutschen Kleinstädter« blevet opført paa Folketeatret i Kbhvn. »Sämtliche dramatische Werke« (28 Bd, 1797—1823); »Auswahl dramatischer Werke« (10 Bd, 1868), »Ausgewählte Lustspiele« (2. Udg. 1873). (Litt.: W. v. Kotzebue, »August v. K., Urteile der Zeitgenossen und der Gegenwart« [1881]; Rabany, K., sa vie et son temps [Nancy 1893]).
1761
Kotzebue født i Weimar.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
Kotzebue: Sämtliche dramatische Werke.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1805
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
Kotzebue død i Mannheim.