Ludwig Gotthard Kosegarten (1758–1818)
Kosegarten [’ko.zəgartən], 1) Ludwig Theobul (egl. Gotthard Ludwig), tysk Digter, f. i Mecklenburg-Schwerin 1. Febr 1758, d. i Greifswald 26. Oktbr 1818. Han studerede Teologi og blev 1785 Rektor i Wolgast, 1792 Provst paa Rügen og 1808 Prof. i Historie i Greifswald. 1817 gik han tilbage til det teol. Fakultet og blev samtidig Præst ved Jakobskirken. I sine mange lyriske Digte viser han et fromt Sindelag med særlig Forkærlighed for Forsagelsen, men de er i det hele ret tarvelige; mange er Overs., især fra Skotsk, Svensk og Dansk. Højest naar han endda i sine Idyller i Voss’ Manér: »Die Inselfahrt« (1808) og »Jucunde« (1808). Hans Skuespil og Romaner er for længst glemte. Sin Napoleonsbegejstring og sin Stilling under det fr. Herredømme har han søgt at forsvare i »Das fünfzigste Jahr meines Lebens« (1815). »Dichtungen« (8 Bd, 1823—26), »Reden und kleinere prosaische Schriften« ved Mohnike (3 Bd, 1831—32). (Litt.: Franck, »G. L. K.« [1887]).
1758
Kosegarten født i Grevesmühlen.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Kosegarten: Poesieen. Erster Band.
Kosegarten: Poesieen. Zweyter Band.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1818
Kosegarten død i Greifswald.