Hans Kaarsberg (1854–1929)

Kaarsberg, Hans Sophus, 1854–1929, Læge, Forfatter. F. 26. Jan. 1854 i Græse, d. 16. Marts 1929 i Sorø, begr. sst.

K. blev Student 1873 fra Herlufsholm og 1880 cand. med., hvorefter han nedsatte sig som praktiserende Læge i Skelby ved Næstved, senere i Glumsø. Paa forskellige Rejser i Tyskland og Østrig-Ungarn gjorde han Studier til sin Doktordisputats (om Brok), som han forsvarede 1889. For at studere de nosologiske og fysiske Forhold hos primitive Folkeslag og for at tilfredsstille en personlig Længsel efter at prøve det farlige Liv i øde Egne blandt Naturmennesker foretog han flere større Rejser: 1890 over Tunis, Athen, Lilleasien og Konstantinopel til Transkaukasien og over Tiflis til Kalmykhorderne paa de kirgisiske Stepper, 1894 til svensk Lapland og 1899 til de kubanske Kosakkers Land. Efter Hjemkomsten fra den sidste Rejse blev han (1899) Distrikts- og Sygehuslæge i Sorø og 1915 Amtslæge sst. — Foruden Doktordisputatsen og mange Specialafhandlinger om medicinske Emner har K. skrevet en Række populære Artikler og Smaabøger, især om Børneopdragelse og Kvindehygiejne (»Vore Børn« og »Vore Klæder«, 1889). Videst Opmærksomhed har han dog vakt med sine friske og djærve, ofte digterisk beaandede Rejseskildringer og folkepsykologiske Studier, »Gjennem Stepperne og blandt Kalmykkerne tilhest og med Trespand« (1892) og »Nordens sidste Nomade. Studier og Billeder fra svensk Lapmark Nord for Polarkresen« (1897), og sine talrige novellistiske Arbejder, der henter deres Emner fra hans bevægede Liv, hans mange Rejser og hans stærke Interesse forjagt, Friluftsliv og stærke, primitive Menneskeskæbner. Under Pseudonymet Hans Juul debuterede han 1886 med »Mislyd og Harmonier«, og senere fulgte »Daarlige Tider« (1887), »Fordærvede« (1888), »Mutterlillen« (1889), »Mennesker. Fortællinger fra Kavkasus og Danmark« (1892), »Folkene paa Nakkebjerg« (1895), »Langt ude —« (1897), »Sort og Rødt« (1898), »Trange Stier« (1899), »Stort Vildt« (1901), »For en Vinteraften« (1904), »Prins Hafiz’ Rejse« (1907) og »Vildt og tæmmet« (1915). Et Udvalg af disse mandigt stærke og lyrisk skønne Skildringer af Naturen saavel i dens ubændige Kraft som i dens smilende Ynde og af Mennesker og Dyr med deres Længsler og Anelser og deres haarde Kamp for Tilværelsen udkom 1915 under den betegnende Titel »Jagt og jaget«. Senere er fulgt et for Forfatteren meget karakteristisk Stridsskrift »Feminismens Agitation i Danmark« (1922) samt to Bind baade fornøjelige og bidske »Memoirer« (1921–26).