Leigh Hunt (1784–1859)

Hunt, James Henry Leigh, engelsk Forfatter, (1784—1859). Allerede i Skolen skrev han Vers, og hans Fader udgav 1802 en Samling af disse under Titlen »Juvenilia«. I de følgende Aar skrev han Teaterkritikker i et Blad, som hans Broder udgav. Han havde en kort Tid Ansættelse i Krigsministeriet, men opgav denne og begyndte 1808 sammen med sin Broder et Blad The Examiner, i hvilket han radikalt og skaanselløst satiriserer sin Samtid. 1812 blev der anlagt Sag imod ham for hans Angreb paa Prinsregenten, og han blev dømt til to Aars Fængsel. Efter at være kommet ud af Fængslet udg. han: The Story of Rimini (1816), et ikke meget betydeligt, men yndefuldt fortællende Digt. Hans Fængselsmartyrium førte til Bekendtskab med Keats, Shelley og Byron, og da de to sidstnævnte havde Planer om at udgive et liberalt Blad, rejste han 1822 til Italien for at forhandle med dem om det. Resultatet blev, at han blev Redaktør af Fjerdingaarsskriftet The Liberal, der udkom 1822–23, og hvori Byron’s The Vision of Judgment først fremkom. Samarbejdet med Byron, der aldrig havde været godt, afbrødes helt, efter at Shelley var død, og Leigh Hunt vendte tilbage til England, hvor han 1828 udgav Lord Byron and some of his Contemporaries, hvori han angreb Byron og øgede Sladderens Skandalestof. I de følgende Aar arbejdede han som Kritiker og Essayist med talløse Bidrag til egne og andres Blade. Hverken som Digter, Essayist eller Kritiker naar han højt, men hans Læsning var overordentlig omfattende, og hans aabne fintmærkende Sans for poetisk Skønhed sammen med hans ærlige Upartiskhed gjorde ham til en værdifuld Støtte for de af kritiske Autoriteter fordømte som Keats og Shelley. Varig Værd har vel kun hans Autobiography, der udk. 1850. Hunts’s Poetical Works udk. 1875, og et Udvalg i 2 Bd 1891. Hunts’s Correspondence er udgiven af hans Søn (2 Bd, London 1862).

C. Kent, Leigh Hunt as poet and essayist [London 1891].