Frans Michael Franzén (1772–1847)

Franzén [frɑn↱tse.n], Frans Mikael, sv.-finsk Digter, f. i Uleåborg i Finland 1772, d. i Hernösand 1847, blev Student i Åbo, og tog her, kun 17 Aar gl. Magistergraden, blev 1792 Docent smst. og senere Prof. i Historie og Moralfilosofi. 1795—96 foretog F. en Udenlandsrejse til Danmark, Tyskland, Frankrig og England, hvor hans allerede aabne Sans for det nyvakte germanske Aandsliv yderligere styrkedes. Efter Finlands Afstaaelse til Rusland flyttede F. til Sverige, hvor han, der nogle Aar i Forvejen var blevet ordineret, blev Præst, først i Kumla i Nerike, senere i Sthlm og endelig (1834) Biskop i Hernösand, hvor han døde. Medlem af sv. Akademien var han blevet allerede 1788, og 1824—34 var han Akadem.s Sekr.
Allerede tidlig fremtraadte F. som Digter, hans første Digte spredtes Landet rundt i Afskrifter og modtoges med Begejstring, især »Selmadigtene«, som var fremkaldt af hans Kærlighed til en ung Dame; til de kendteste hører: »Menniskans anlete«, »De tre behagen«, »Till Selma«, »De små«, »Unga flicka i din vår«, de elskværdige Drikkeviser: »Goda gosse glaset töm«, »Sörj ej den gryende dagen«, »Champagnevinet«, og ikke mindst »Den gamle knekten« o. fl. Af hans Ungdomsdigte bør ikke glemmes de af den skandinaviske Bevægelse i 1790’erne fremkaldte: »Den danska sånggudinnan till den svenska« og »Svea till Dana«. For sin smukke Sang om Creutz (1797) vandt han sv. Akademiens store Pris. Af hans mere didaktisk-religiøse Digte kan nævnes: »Emili eller en afton i Lappland«, »Tidsbilder« o. fl. Grunden til, at hans Digtning saa tidlig slog igennem, var ikke blot den milde elskelige Personlighed, der overalt lyste igennem den, men ogsaa det ny og friske, den bragte, paavirket som den var af den ny tyske Litt. (Klopstock, Voss o. a.) helt uden for den herskende akademiske Smag. Han paaskønnedes derfor ogsaa af Kellgren, som optog bl. a. »Menniskans anlete« i »Stockholmsposten«. Skønt han som sagt stod uden for den akademiske Retning, traadte han dog aldrig i Opposition til den; al Polemik var hans ireniske Natur imod. Paa den anden Side kunde han ikke slutte sig til Fosforisterne, hvor meget han end i fl. Henseender delte deres Anskuelser, og da der fra disses Kredse rettedes nogle efter hans Anskuelse uretfærdige Angreb mod de gl., tog han bestemt Afstand fra dem, og skrev bl. a. »Thorilds skugga till Leopold«. Af hans senere Digtning er hans mange smukke Salmer det værdifuldeste. Som Prosaforfatter er han især bekendt for den Række Mindeskrifter, han i sin Egenskab af Akademiets Sekretær fik Lejlighed til at udarbejde; de kendteste er Skildringerne af Fru Lenngren, Lidner og Creutz.
Litteratur:
Wirsén, »Minne af F. M. F.« i »Sv. Akad.’s Handlingar« [1886] II; G. Castrén, »F. M. F. i Finland« [1902]; V. Vedel, »Svensk Romantik«.
1772
Franzén født i Uleåborg.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1794
Franzén: Stockholms Posten.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
Franzén død i Härnösand.