Samuel Taylor Coleridge (1772–1834)

Coleridge, Samuel Taylor, engelsk Digter og filosofisk Forfatter, født 21. Oktober 1772, død 25. Juli 1834, var den yngste af 13 Søskende, hvoraf de fleste døde tidligt. Faderen var Præst i Ottery St Mary (Devonshire) og synes at have været en noget upraktisk Mand. Hans Opdragelse hjemme var tilfældig og planløs. Ved Faderens Død kom han i en Alder af 10 Aar til Christ’s Hospital, hvor han blandt Kammeraterne traf Charles Lamb. 1791 forlod han Skolen og blev immatrikuleret som Student ved Cambridge. Om hans Liv her ved vi kun lidt, men efter et Par Aars Forløb drog han, uvist hvorfor, til London og lod sig hverve som Dragon. Efter nogle Maaneders Tjeneste fik hans Venner ham udløst fra et Liv, hvortil han sikkert har været ganske uskikket. Den følgende Sommer traf han i Oxford Southey og begejstredes for dennes Plan om at danne en kommunistisk Koloni paa Susquehannas Bredder. Planens væsentligste Resultat blev for Coleridge hans Ægteskab med Southey’s Svigerinde Sara Fricker (1795). Aaret før havde han forladt Cambridge uden at tage nogen Eksamen, og for at skaffe sig til Livets Ophold holdt han rundt om politiske Foredrag og udgav en Digtsamling Poems. Samme Aar (1796) startede han et Tidsskrift The Watchman, der dog kun udkom med 10 Numre. Han led paa den Tid en Del af Nervesmerter, og for at døve Smerterne tog han sin Tilflugt til Opium, der siden stadig beherskede ham. 1796–1800 tilbragte han sammen med eller i Nærheden af Wordsworth, dels i Sommersetshire, dels paa en Rejse i Tyskland, hvortil Udgifterne afholdtes af Josiah Wedgewood, fra hvem Coleridge fra 1798 at regne modtog en aarlig Understøttelse paa £ 150. 1798 udgav Coleridge og Wordsworth i Forening men anonymt en Digtsamling: Lyrical Ballads, der i engelsk Litteratur indtager samme Stilling som Oehlenschläger’s Digte af 1803 i dansk. Coleridge’s Bidrag til Samlingen var først og fremmest The Ancient Mariner. I sin Biographia Literaria (1817) siger Coleridge, at Planen var, at Wordsworth skulde behandle Emner fra det daglige Liv paa en saadan Maade, at der over dem kom et Skær af det overnaturlige, medens Coleridge skulde behandle overnaturlige eller i det mindste romantiske Emner, saa de frembragte et realistisk og hverdagsagtigt Indtryk. Efter hans Hjemkomst fra Tyskland offentliggjorde han sin Oversættelse af Schiller’s »Wallenstein«, men Opiumsnydelsen havde allerede begyndt at svække hans i Forvejen ikke betydelige Villiestyrke. Hans Familie boede nu sammen med Wordsworth og Southey i Keswick i Cumberland, men Coleridge saa dem fra nu af kun lidt og overlod dem væsentlig til andres, navnligt Southey’s, Omsorg, medens han selv var snart her, snart der. 1806 var han Sekretær hos Guvernøren paa Malta. 1810 startede han et nyt filosofisk Tidsskrift The Friend; 1812 begyndte han i London sin Lectures on Shakespeare, der gjorde stor Lykke, men Opium’en fik mere og mere Magt over ham, indtil han 1816 blev anbragt i Huset hos en Dr. Gilman og under dennes Opsigt. Herfra offentliggjorde han de mange Aar før skrevne Digte Kubla Khan, Christabel etc., og Aaret efter, 1817, Literaria Biographia og Sibylline Leaves. Det er paa den Tid, at Ch. Lamb skildrer ham som: »an Archangel — a little damaged«, mens Carlyle’s Skildring af ham som: »a hundred horse-power steam-engine, stuck in the mud with the boiler burst« vist gaar paa en noget senere Periode. 1825 kom Aids to Reflection, og samme Aar modtog han fra Regeringen en aarlig Understøttelse paa 100 £. Coleridge’s digteriske Produktion er Overordentlig lille, og det af den, der betyder noget, er i alt væsentlig skrevet i Aarene 1797–98. Hans Produktion indtil da er didaktisk retoriske Udtryk for hans Revolutionsbegejstring i den vanlige Odestil. Saa følger den korte Opblussen med The Ancient Mariner, Kubla Khan og første Del af Christabel, disse mærkelige »fragments from the life of dreams«, hvormed hans digteriske Evne synes at være udtømt (Digtene Love og The Ballad of the dark Ladie stammer fra samme Tid eller 1798). Den rimeligste Forklaring paa denne mærkelige og korte Opblussen maa vist søges i, at de er undfangede og digtede under Indflydelse af Opium paa dens første Virkningsstadium. Hans største Betydning for engelsk Aandsliv beror da ogsaa mindre paa hans Digtning end paa den Rolle, han spillede ved at omplante tysk romantisk Filosofi til engelsk Grund. Uden Evne til sammenhængende Tænkning — en Mangel der yderligere forstærkedes ved hans svage Karakter — blev han væsentlig gennem Samtaler for mange af den yngre Slægt en Vækker af nye Tanke- eller maaske snarere Stemningsretninger, og en i engelsk Aandsliv saa vigtig Bevægelse som Oxford-Bevægelsen kan maaske bl. a. føres tilbage til hans »transcendentale Maaneskin« (Carlyle’s Udtryk om hans Tænkning).

Hans Digte er udkomne i en Mængde Udgaver, bl. a. The Poetical Works of Samuel Taylor Coleridge, ed. with a critical Memoir by W. M. Rossetti (London 1880), i 2 Bd af Th. Ashe (1885). Letters, Conversations and Recollections of Samuel Taylor Coleridge by T. Allsop. Biografier er udgivne af J. Gilman The Life of Samuel Taylor Coleridge (1838), Traill (i English Men of Letters); Hall Caine (i Great Writers); A Brandle, »Samuel Taylor Coleridge und die englische Romantik« (Berlin 1886). Den bedste er James Dykes Campbell, Samuel Taylor Coleridge, A Narrative (1894); G. Brandes, »Naturalismen i England«.