Adelbert von Chamisso (1781–1838)

Chamisso, Adalbert von, tysk Digter og Naturforsker (egentlige Navn Louis Charles Adelaïde de Chamisso de Boncourt), født 30. Januar 1781 paa Slottet Boncourt i Champagne, død i Berlin 21. August 1838. Revolutionen nødsagede hans Familie til 1790 at forlade Frankrig, og han naaede omsider efter megen Omflakken til Berlin, hvor han 1796 blev Page hos Friedrich Wilhelm II’s Dronning, senere Fændrik og Løjtnant i den preussiske Hær. Da hans Forældre vendte tilbage til Frankrig, forblev han i Berlin, og han kom, da Krigen mellem Preussen og Frankrig udbrød, i en alvorlig Kollision mellem Pligten mod sit ny og Kærligheden til sit gamle Fædreland. Da han omsider kunde udtræde af Hæren, rejste han til Frankrig for at besøge sin Slægt, men vendte tilbage til Berlin, som han paa ny forlod 1810, da han blev udnævnt til Professor i Napoléonville. Da denne Ansættelse imidlertid viste sig illusorisk, begav han sig med Madame de Staël til Genf og Coppet, hvor han dyrkede medicinske og naturhistoriske Studier, der blev fortsatte, da han Efteraaret 1812 atter bosatte sig i Berlin. Her blev hans Ophold dog kun af kortere Varighed, da han 1815–18 som Naturforsker ledsagede Otto von Kotzebue paa den af Grev Romanzov foranstaltede Rejse omkring Jorden. Paa Udrejsen kom han til København, hvor han lærte Oehlenschläger og Ingemann at kende. Af andre Danske traf han senere i Berlin H. C. Andersen. Efter sin Hjemkomst blev Chamisso Medlem af Videnskabernes Akademi. Som Naturforsker har Chamisso ydet værdifulde zoologiske og botaniske Bidrag, og hans Skrift: »Über die havaiische Sprachen«, der udkom Aaret før hans Død, vidner om hans ualmindelige sproglige Talent og har bevaret sin Betydning. Som Digter tilhører Chamisso udpræget Romantikken. Hans Eventyr, »Peter Schlemihl«, der udkom 1814, gentagne Gange er gengivet paa Dansk og af Chamisso selv oversat paa Fransk, er en original og fantasifuld Skildring af en Mand, der sælger sin Skygge og senere aldrig kan finde Fred i Sindet — saaledes som Chamisso selv heller ikke kunde finde Fred, da han havde ombyttet sit franske Fædreland med Preussen. Som Versifikator er han blevet navnkundig for sin virtuose Anvendelse af Terzinen i Romancen Salaz y Gomez. Blandt hans Digte, som udkom 1831, er forøvrigt især Cyklus’en »Frauen Liebe und Leben«, som Schumann komponerede, blevet berømt. Hitzig udgav 1836–39 Chamisso’s samlede Værker med en Biografi.