Jacob Cats (1577–1660)

Cats [kɑts], Jacob, holl. Digter, f. 10. Novbr. 1577 i Brouwershaven i Zeeland, d. 12. Septbr 1660 paa Zorgvliet. Allerede i sin Skoletid skrev han Vers, først paa Latin, senere under Paavirkning af en Skolekammerat paa sit Modersmaal. 16 Aar gl drog han til Univ. i Leyden, hvor han studerede Jura. Sit Studium afsluttede han i Frankrig med en Doktorgrad, som han erhvervede i Orléans. Efter sin Hjemkomst praktiserede han som Advokat i forsk. Byer og gjorde sig bl. a. bekendt ved sit heldige Forsvar for en Kvinde, som var anklaget for Hekseri. 1621 blev han næsten samtidig udnævnt til Prof. ved Univ. i Leyden og til Syndikus i Middelburg; han valgte det sidste, men ombyttede det efter to Aars Forløb for Syndikatsembedet i Dortrecht. 1636 blev han udnævnt til Storpensionær (Premierminister) ved Prov. Hollands Stænder, 1648 til Storseglbevarer; han var fl. Gange Medlem af Gesandtskaber til England, 1652 nedlagde han alle offentlige Hverv og tilbragte sine sidste Dage paa sit Landsted, Sorgvliet, mellem Haag og Scheweningen; i hans Fødeby blev der 1829 rejst et Mindesmærke for ham. — Til Trods for sit stærkt bevægede Liv og sine mange offentlige Hverv fandt C. dog Tid til at udfolde en omfangsrig Produktion og efterlod sig talrige Værker. Hans Hovedværk er: »Houwelijk« (Ægteskabet) 1625, (dansk Oversættelse ved G. Terckelsen, 1675), der er delt i 6 Afsnit: Den unge Pige, Jomfruen, Bruden, Moderen, Matronen og Enken. Allerede Titlerne viser, hvilken Slags Emner Forfatteren med særlig Forkærlighed beskæftiger sig med. Han maler ikke, han ræsonnerer over Livsforhold og Mennesker med en vis tør, fornuftig Logik, ofte med et Smil. Al Patos ligger hans bestandig-borgerlige Temperament fjernt. Saa nøje traf han sine Landsmænds Smag og Tone, at han opnaaede en Popularitet som næppe nogen anden holl. Digter, og mange af hans Vers blev Allemands Eje. Og denne hans Popularitet har holdt sig næsten til vor Tid. Den første samlede Udg. af hans Værker udkom i Amsterdam 1655, den sidste i Schiedam 1873. I sit 82. Aar forfattede han sin Selvbiografi paa Vers; den udkom dog først 1709.