Bryant, William Cullen, amerikansk Digter (1794–1878). Efter i flere Aar at have drevet Sagførervirksomhed overtog han 1825 Redaktionen af New York Review og senere, 1828, af New York Evening Post, som han beholdt til sin Død. Som Journalist foretog han flere Rejser, hvis Resultater foreligger i Letters of a Traveller og andre Bøger. Lige fra sin Ungdom havde han syslet med Poesi, men det var dog først fra hans ældre Dage, da hans journalistiske Virksomhed levnede ham mere Tid, at hans digteriske Produktion tog Fart. Da Slavespørgsmaalet kom paa Dagsordenen, tog han Parti for Slaveriets Ophævelse. Hans Poesi, der næsten helt bestaar af mindre Digte, er varmt følt og velformet og bærer Vidnesbyrd om en kraftig sund, freds- og frihedselskende Aand; der findes i dem en stærk Kærlighed til og dyb Fortrolighed med hans Lands Natur, som med sine ejendommelige Træk tegner sig for Læseren af hans Digte. Ved sin Poesis Form og Stemningsart er han i øvrigt nøje knyttet til engelske Litteratur uden at besidde noget specifikt amerikansk.
Hans Digte er udkomne i forskellige Udgaver, en samlet i 4 Bd 1883–84. Hans Svigersøn, Parke Godwin, har skrevet hans Levned i 2 Bd (1883).
(Ad. H.). I. O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. IV, pp. 139.
1794
Bryant født i Cummington, Massachusetts.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.