Hans Diderik de Brinck-Seidelin (1780–1831)
Seidelin (Hans Diderik de Brinck-), f. d. 18de Jan. 1780, ældste Søn af Etatsraad og Landsdommer i Sjælland, senere Conferenceraad, Hans de Brinck-Seidelin (ovenanførte Frederik Seidelins Søskendebarn), Besidder af Stamhuset Eriksholm og Holbeks Ladegaard (f. 3/1 1750, † 1831), og Mariane Magdalene Eichel Bartholin (f. 12/5 1752, † 17/8 1800, yngste Datter af Conferenceraad, Justitiarius i Højesteret Caspar Christopher Bartholin og Elisabeth Hedevig Eichel). — Blev Student ved privat Dimission i April 1796; erholdt Udmærkelse ved Examen Artium, saavelsom ved den philologisk-philosophiske Examen i Octbr. 1796 og April 1797; underkastede sig d. 17de Januar 1800 den latinsk-juridiske Embedsexamens theoretiske, og d. 2den Maj s. A. dens praktiske Prøve, begge med Charakteren Laudabilis; blev 1802 Auscultant i Rentekammeret; forpagtede senere Holbeks Ladegaard af sin Fader, men maatte gaae fra den igjen, ligesom ogsaa fra Nibegaarden (Nivaagaard?), som han noget senere kjøbte; opholdt sig derpaa nogen Tid i Kjøbenhavn, men tog siden ud til Slagelse, hvor han tilbragte sine sidste Aar. † 9de Maj 1831. — * Maria von Westen, Datter af Major v. Westen og Jacobine f. von Bergen. — (Biographi i (Fr. Barfods) poet. Læsebog, S. 453—454; jvfr. Øst’s „Materialier“, Nr. 145, af Fr. Thaarup).
Digte. Kbh. 1815. (Adspredte have disse Digte for en Deel staaet i Poesisamlinger og periodiske Skrifter, saasom i „Den Danske Tilskuer“ 1802; „Iris og Hebe“ 1802; Kruses „Eros“ 1803; „Sandsigeren“ 1811; „Athene“ III. 173—76; „Nyeste Skilderi af Kbhvn“ 1813, o. s. f.).
Hjertets Fest, en Epilog i Anledning af Kongens Fødselsdag. Slagelse, 1818.
Digtninge. Slagelse, 1829. (L. T. 1830, Nr. 7).
Ved Geheime-Statsminister Rosenkrantz’s Grav, i „Nyt Aftenblad“ 1824, Nr. 13, Tillæg (og i Elmquist’s „Læsefrugter“ XXIII. 269).
*Seidelin (Hans Diderik de Brinck-), Søn af H. de Br.-S. († paa Christianshavn 30/9 18311, s. Lengnick’s „Seidelin“, S. 8–9) og hans 1ste Hustru M. M. Eichel Bartholin (* 22/6 1779; D. af C. C. B., s. Gjessings Jubell. II. 1. S. 64, Stamt. og II. 2. S. 418–19); f. paa Eriksholm; blev Auscultant i Rentekammeret 7. April 1802; senere Eier af Nivaagaard ved Hørsholm. — * 30/12 1804 Maria Christophina (Christophora) von Westen (f. i Nyborg 5/4 1777, † i Slagelse 5/6 1860), ældste D. af Major Berendt Holmsted v. W., til Vaagegaard og Weystrup (døbt i Odense 13/6 1732, † 20/9 1796, s. Lengnick’s „v. Westen“, S. 7; Hundrups „Castenschiold“, S. 1–2), og Jacobine f. v. Bergen (f. i Kbh. 19/10 1752, † 20/1 1825), samt Søsterdatter til Cancelliraad Johan Christoph. v. Westen (III. 515). — (Jvfr. Hundrups „Castenschiold“, S. 2).
Givt 2. i Søllerø 27/2 1801 med Henriette Cathrine Lederer († 9/4 1842), D. af Justitsraad, Regimentsfeltskjær samt Læge ved det russiske Hof i Horsens, Carl Frider. L. (begr. i Horsens 23/10 1808, 80 A., s. Bentziens „Den danske Lægestand“, 3. Udg., S. 44) og Erica Hedevig Charlotte f. Leander (f. 1738, * i Kbh. 26/9 1760, † 29/6 1816).
1780
Brinck-Seidelin født i Tølløse.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1831
Brinck-Seidelin død i Slagelse.