Johannes Boye (1756–1830)

Boye, Johannes, 1756–1830, Rektor og filosofisk Forfatter. J. B. er født i Kjøbenhavn 19. Dec. 1756. Hans Fader var Peder Rasmussen B., Sømand, siden Lærredshandler i Kjøbenhavn; hans Moder Maren Nielsdatter. Hans ældre Broder, Rektor Engelbrecht B., og hans Søn Adolph Engelbert B. ere omtalte ovenfor.
I sit 16. Aar (1772) dimitteredes J. B. privat til Universitetet, hvor han navnlig lagde sig efter filologiske og filosofiske Studier; 1777 udgav han en Oversættelse af Shakspeares «Hamlet», 1781 blev han Magister, og 1783 blev han Rektor ved Nakskov Latinskole. Samme Aar ægtede han Marie Reersløv († 1817), en Broderdatter af den bekjendte kjøbenhavnske Borger Adolph Reersløv, i hvis Hus Michael Gottlieb Birckner blev opdraget (ovfr. S. 300). Som praktisk Skolemand synes B. ikke at have været heldig (Kirkehist. Saml., 3. R. II, 258 f.); hans Skole var ved at uddø af Mangel paa Elever, og han tilstaar selv i sine Skrifter, at Lærervirksomheden piner og kjeder ham. Med saa meget desto større Iver kastede han sig til Gjengjæld over theoretisk ethisk-pædagogisk Virksomhed. I «Minerva» findes fra hans Haand en Række Artikler om Skolevæsen, om Opdragelse, om Religion osv., og i Aaret 1792 udkom 1. Del af det Værk, der navnlig gjorde ham berømt i Samtiden: «Statens Ven», en filosofisk Afhandling i 3 Bind om Formaal og Betingelser for de menneskelige Handlinger, Individets som Slægtens. Allerede 1796 udkom 1. Del i 2. Udgave, 1797 fulgte 2. Del; 1802 blev Forfatteren titulær Professor, 1803 udkom et «Anhang» «Om kritisk Filosofi og sund Sans», hvori den i selve Værket paabegyndte Bekæmpelse af den Kantiske Filosofis Lærdomme fortsattes. 1806 forflyttedes B. som Rektor til Fredericia, og 1811 fik han efter Ønske Afsked med Pension. 1809 havde han udgivet et Skrift «Om Krigen med England»; efter sin Afsked vedblev han at virke for sine Ideer ved forskjellige større og mindre Skrifter: 1814 udkom saaledes 3. Del af «Statens Ven», 1815: «Om Penge, Levnedsmidler og Dyrtid» og «Om Historieskrivning», 1821 «Bibelen og Homer», 1824 «Musikkens og Sangens Bidrag til Menneskenes Forædling». Han døde 1. Febr. 1830.
B. staar som Forfatter paa «Oplysningstidens» almindelige Standpunkt, deler dens Interesser og fremsætter dens Tanker. Af hans Hovedværk, «Statens Ven», handler 1. Del om den private Lyksalighed. Paa Spørgsmaalet om, hvorledes vor Handlen skal være, svares der: Maalet for al menneskelig Handlen er faktisk og nødvendigvis Lyksalighed. Fraadseren og Drankeren, der hige efter Sansenydelser, den kristne, der stræber efter en evig Salighed, den opofrende Menneskeven, der tilbringer hele sit Liv med at besøge og trøste fattige og lidende, vel at mærke: fordi det fornøjer ham mest, godtgjøre alle Sandheden af den udtalte Sætning. Kun sætte de Lyksaligheden i et forskjelligt. Bestandig er Lyksaligheden dog at bestemme som en fortsat Række af Lystfølelser, «Fornøjelser». Men disse Fornøjelser kunne dels være af sanselig, dels af intellektuel, dels af moralsk Art, og da de sidstnævnte Arter til syvende og sidst ere de mest varige, gjælder det om at opdrage sig selv og alle andre til at finde mest Smag i dem. Den kaldes dydig, som finder mest Smag i at befordre saa vel andres som egen Lyksalighed. — Denne almindelige Tankegang faar saa sit Særpræg ved den flade Optimisme og den naive Selvtilfredshed, hvormed den nærmere udvikles. Erfaringen viser, at Mennesket af Naturen i det mindste er et ret godt Væsen, og Læren om Arvesynden kan derfor kun i højst afdæmpet Betydning være sand, ligesom det ogsaa er umuligt at tro paa en vred eller stræng Gud. — Det var paa denne flade Selvtilfredshed, Kant gjorde en brat Ende ved sin Lære om «det radikale Onde» og sin strænge og absolute Morallære i det hele; B. blev derfor ogsaa angrebet af de danske Kantianere (bl. hvilke A. S. Ørsted) og svarede i 2. Udg. af sit Skrifts 1. Del og siden flere Steder med forskjellige Modangreb paa Kant, i Regelen misforstaaende ham, men hist og her dog blottende virkelige Svagheder. 2. Del af Statens Ven handler om Rets og Stats Ophav, et Spørgsmaal, som naturlig melder sig, naar man betænker, at Lyksalighedens Opnaaelse i høj Grad er betinget af de ydre Forhold, hvorunder Menneskene leve. B. antager i Lighed med Darwin Mennesket udsprunget af Dyreverdenen og fremhæver tydelig Kampen for Tilværelsen som fornemste Drivkraft under Udviklingen og Ophavet til alt godt, medens Fred let fremkalder Døsighed og Yppighed. I 3. Del forfølges Lyksalighedens Betingelser end yderligere, i det der her handles om Næringsveje, Folkemængde og Rigdom. — B.s Fremstilling er bred og uordnet; men han er i Besiddelse af en vis Selvstændighed og Kjækhed, og den stilistiske Form er næsten overalt naturlig, klar og hist og her endog overraskende yndefuld. 1. Del af Værket vakte derfor en ikke ringe Opsigt, og ogsaa 2. Del vakte en vis Opmærksomhed. Da 3. Del udkom, var Tidsaanden løbet fra Forfatteren; Romantikkens Sol havde spredt sin Morgenrøde over Landet, og for ethisk-national-økonomiske Betragtninger havde foreløbig ingen levende Sjæl Interesse.
Erslew, Forf. Lex. Petersen, Den dsk. Lit. Hist.
1756
Boye født i København.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1777
Boye: Hamlet.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Boye død i Frederiksberg.