Stanislas Jean de Boufflers (1738–1815)

Boufflers [bu↱flæ.r], Stanislas, Marquis de, fr. Salondigter, f. 31. Maj 1738 i Nancy, d. 18. Jan. 1815 i Paris. B. var Søn af Kong Stanislaus af Polens Elskerinde Cathérine Beauvau-Craon, Marquise af B., forlod den gejstlige Stand, blev Malteserridder, Militær, Feltmarskal og 1785 sendt som Guvernør til Senegal. Hjemkommen derfra blev han Damernes Afgud og Salonernes fejrede Digter. 1792 emigrerede han til Preussen, hvor han opholdt sig ved Frederik Vilhelm II’s Hof. 1800 vendte han tilbage til Frankrig, levede ved Prinsesse Elisa’s Hof og besang Napoleon og Jérôme; han døde som Konservator ved Bibliothèque Mazarine. B. er en ægte Rokokodigter, letfærdig og lunefuld snirklet. Voltaire, hvem han besøgte 1770, roste hans frivole Vers. Hans mest bekendte Værk, foruden disse lette, erotiske Digte, er Prosafortællingen Aline, reine de Golconde (1761). Hans Œuvres complètes udkom 1813 (2 Bd) og 1817 (4 Bd); A. Houssaye udgav hans Œuvres med Indledning 1852; Uzanne Poésies diverses (1886); Magnieu og H. Prat udgav hans Brevveksling med Comtesse de Sabran (1874); Paul Prat hans Breve til samme (1891). (Litt.: de Croze, Le chevalier de B. et la comtesse de Sabran [1894]).