Mathias Hastrup Bornemann (1776–1840)
Bornemann, Matthias Hastrup, 1776—1840, Retslærd, Søn af tidligere Borgmester i Viborg Johan B. til Hovedgaarden Jungetgaard i Salling og Anna Marie f. Hastrup, Datter af Justitsraad Mads H. til Eskjær, fødtes 27. Sept. 1776 i Brøndum i Viborg Stift. Førend han endnu havde fyldt sit 4. Aar, mistede han sin Fader. Da Moderen senere ægtede Regimentskvartermester v. d. Felde de Fine ved det sjællandske Regiment, og dette blev lagt i Garnison i Nyborg, kom han i den derværende latinske Skole, hvorfra han dimitteredes til Universitetet 1791 med Udmærkelse. Som ung Student begejstredes han af vore egne og andre Folks Digterværker, og selv regnedes han i en Aarrække blandt vore Digtere. Hans patriotiske Digte 1801 og 1807 gjorde ham populær. I det forenede Selskab, den saakaldte Dreyers Klub, der i mange Aar var Samlingssted for Digtere og Forfattere, var han som Taler og Digter af ikke faa Sange aktivt Medlem og hørte til den Side, som fortrinsvis hyldede Klopstocksk og Schillersk Pathos. Nogle Aar vare gaaede med Æsthetik og Filosofi, da han med stor Energi tog fat paa det juridiske Studium; 1796 bestod han den juridiske Embedsexamen. I 1798 og paa ny 1799 konkurrerede han om Embedet som Adjunkt og Notarius ved det juridiske Fakultet og ansattes, som sejrende i den sidste Konkurrence, 1799 i det nævnte Embede. Den akademiske Lærervirksomhed, han hermed begyndte, blev hans Livs Opgave. I Aaret 1803 udnævntes han til Professor juris extraordinarius; 1815 erhvervede han Graden som Doctor juris; 1817 udnævntes han uden for Regelen, da Fakultetet kun var normeret med to ordinære Professorer (den Gang Schlegel og Hurtigkarl), til Professor juris ordinarius. Som ordinarius indtraadte han i Konsistorium, var 1823—24 Universitetets Rektor, udnævntes 1820 til Etatsraad, 1836 til Konferensraad og døde 29. Okt. 1840 som Universitetets Senior. Som Mærkepunkter i hans Liv fortjener endnu at erindres, at han, der levende berørtes af Fædrelandets Skæbner, i Aaret 1801 og paa ny 1807 indtraadte i Livkorpset, ved hvilket han til 1808 var Avditør og til 1812 Kapitajn, at han i Aaret 1805 blev Medlem af det skandinaviske Litteraturselskab, i hvis Skrifter en Del Arbejder af ham ere publicerede, og at han i Aaret 1810 optoges som Medlem af det kgl. danske Videnskabernes Selskab. I Aaret 1809 ægtede han Johanne Marie Heinson, f. 1788 † 1871, Datter af Kapitajn Frederik Christian H. og Dorothea Georgina f. Bornemann. Hans 3 Sønner, Frederik Christian, Georg Bernhard og Johan Alfred, ere omtalte ovenfor.
Under B.s lange akademiske Lærervirksomhed tilfaldt det ham, skiftevis med de andre Lærere i det juridiske Fakultet, at foredrage de forskjellige Hoveddele af den positive danske Ret. Ved Siden heraf havde han som særligt Lærefag, hele Aarrækken igjennem, den almindelige Retslære. Til dette Fag droges han ved sin hele Aandsretning og filosofiske Dannelse. De fleste Arbejder, han har efterladt sig i Litteraturen, høre ogsaa enten umiddelbart her hen eller staa dog, som almenfilosofiske, i Forbindelse hermed, saaledes hans Prøveforelæsning over «Rets- og Pligtbegrebet» (1799, i «Astræa»), hans «Forsøg til at udkaste en almindelig Kriminalret» (1799—1800, i «Astræa»), en Række Afhandlinger i «Minerva» og «Skand. Litt. Selsk.s Skrifter», hans Universitetsprogram af 1809 «de fundamentis et instituto juris universalis», hans Foredrag i Videnskabernes Selskab, «Udvikling af Sædelighedens moralske Idé» (Oversigt over Selsk. Forhandl. 1824—27), og endelig hans i 1832 udgivne 1. Dels 1. Afdeling af «den almindelige Retslære» (Indledningen og Moralens Grundlære). Selv i hans Arbejder af mere positiv-retlig Natur indtage de almindelige Undersøgelser en fremtrædende, ofte overvejende Plads. Det gjælder om hans folkeretlige Skrifter, Prøveforelæsningen om Gesandters Hellighed (1799) og Skriftet «om den brugelige Visitation af nevtrale Skibe og Konvoien» (1801), for hvilket, som han i sin Selvbiografi siger, Fichtes «der geschlossene Handelsstaat» var Forbillede, og endelig om hans Doktordisputats «de analogia juris cum speciali ad jus Danicum respectu» (1815).
I Behandlingsmaaden af de retsfilosofiske Æmner stod B. Kant og Fichte meget nær. I Udviklingen og Konklusionerne viser han sig som en selvstændig, dog mere søgende end afsluttende, Tænker. Det af ham hævdede Grundsynspunkt af Moral og Ret som forskjellige Forgreninger af det sædelige naaede han ikke til at begrunde paa fuldt tilfredsstillende Maade; men han ophørte aldrig paa ny at søge en klarere Fremstilling. Under denne Bestræbelse blev det Arbejde, hvori han havde tænkt sig udtømmende at fremstille sin Lære, den i 1832 begyndte Fremstilling, ufuldendt. Ikke desto mindre er hans Granskning et ingenlunde betydningsløst Led i den almindelige Retslæres videnskabelige Behandling ved vort Universitet. Ringere har hans Betydning været for Udviklingen af den positive Retsvidenskab. Men at han ikke manglede Betingelserne for Behandlingen af praktiske Retsspørgsmaal, viser en Række af ham affattede Responsa, af hvilke adskillige ere offentliggjorte. Praktiske Opgaver tilfaldt ham ogsaa i rigt Maal som Referendarius i Konsistorium (1817—30 og paa ny 1834—36) og som Inspector qvæsturæ, med hvilken sidste Stilling der indtil Omordningen 1836 var forbunden megen direkte administrerende Virksomhed.
Erslew, Forf. Lex.
1776
Bornemann født i Brøndum i Viborg Stift.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1840
Bornemann død i København.