Bøgh, Nicolai Seidelin, 1843–1905, Forfatter. Født 12. Maj 1843 i Skamstrup, død 13. Oktober 1905 paa Frederiksberg, begravet samme sted. Broder til Frederik Bøgh (død 1882, s. d.). Gift 2. Juni 1876 paa Frederiksberg med Anna Regitze Theodora Henriette Lundgren, født 5. September 1853 i Malmø, død 12. Marts 1928 i København, Datter af Urmager Georg Tycho Lundgren (1805–75) og Frederikke Lose (1812–62).
Som ganske ung var Bøgh i ti Aar i Huset hos Præsten N. G. Blædel, fik en noget uregelmæssig Undervisning og blev først 1866 Student fra Borgerdydskolen i Kbh., n. A. cand. phil. Han begyndte at studere Teologi, men gennemførte ikke Studiet. I Foraaret 1873 ledsagede han H. C. Andersen paa dennes sidste Udenlandsrejse. Et halvt Aar tidligere — 1. Okt. 1872 — var han blevet ansat som Lærer ved Søetatens Underofficerskole med Dansk som Hovedfag, en Post, han bestred til sin Død. Han var en ypperlig Pædagog, elsket af sine Elever, som hædrede ham ved at gøre ham til Æresmedlem af Underofficersforeningen »Ørnen«.
Bøgh skrev i sin Studentertid sammen med William Bloch et Par muntre Studenterkomedier (»Hr. Volmer i Sorø«, »En fix Idé«, »Kanariefuglen«) og Lystspillet »Hvide Roser« (1872, Det kgl. Teater). 1866 havde han offentliggjort sine første Digte (bl. a. i Robert Watts »Figaro«); sin Lyrik samlede han i »Digte« (1875), »De Nygiftes Sange« (1880), »Minder og Melodier« (1890) — ubetydelig, lidt dilettantisk Epigonpoesi. Men allerede 1868 havde han med en Afhandling i »Aftenlæsning« om »Kamma Rahbek og hendes nærmeste Omgivelser« fundet sit specielle Omraade: Guldalder-Personalhistorien. Hans første større Monografi skildrer »Signe Læssøe« (1877); »Fra Oehlenschlægers Kreds« (1881) tegner tre Kvindeportrætter: Maria Heger, Sophie Ørsted og Christiane Oehlenschläger; Kunstnerparret Jerichau, hvis Bekendtskab Bøgh havde gjort hos Blædels, er biograferet i »Erindringer af og om Jens Adolf Jerichau« (1884) og »Elisabeth Jerichau Baumann« (1886). Efter store Forarbejder kom 1893–1901 Hovedværket »Christian Winther« (tre Bind); samtidig hermed er en større Levnedsskildring af Fritz Jürgensen (1897). Bøgh, der var uhyre flittig, efterlod sig ved sin Død flere Arbejder i Manuskript; heraf er Bøgerne om Kaalund (1906) og Fru Sødring (1910) senere udgivet. Til Tidsskrifter har Bøgh skrevet talrige biografiske Essays (om Ægteparret Rosing, Johs. Ewald, Weyse, Peter Foersom, det heibergske Hjem, H. C. Andersen m. m.); han har endvidere sammen med C. St. A. Bille med Smag og Takt besørget Udgivelsen af Andersens Korrespondance (1877–78) og var Medarbejder ved »Dansk biografisk Leksikon«.
Bøghs Hovedinteresse var selve Levnedsskildringen; en æstetisk Vurdering indlod han sig ikke paa, en almindelig psykologisk Karakteristik var heller ikke hans Sag. Hans større Bøger er næsten alle Samlinger af Breve og Aktstykker i en biografisk Ramme, Materialer til Biografier snarere end udførte Værker. Deres Betydning ligger i deres Rigdom paa værdifuldt Stof; i den Retning er Winther-Bogen med dens omhyggelige Indsamling af baade skriftlige Kilder og mundtlig Tradition et ret enestaaende Værk; men dette Stof meddeles i Reglen uforarbejdet, uden kritisk Prøvelse. Nogen fremragende Skribent var Bøgh ikke; den Livfuldhed, som prægede hans Fremtræden, giver hans Skrifter ingen Forestilling om.
H. Topsøe-Jensen in: Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. IV, pp. 448–449.
1843
Bøgh født i Skamstrup.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.