Johan Hendrich Bärens (1761–1813)
Bärens, Johan Hendrich, 1761—1813, Jurist, blev født 26. Avg. 1761 i Kjøbenhavn. Faderen var Kammerraad, tysk Assignationsbogholder Johan Georg B., Moderen ndfr. nævnte Magdalene Margarethe f. Schäffer. B., der blev Student 1779 og juridisk Kandidat 1782, arbejdede allerede fra 1780 i det danske Kancelli og blev 1786 ansat som Fuldmægtig i Hof- og Stadsretten og 1788 udnævnt til Assessor i denne Ret. I Forbindelse dermed blev han 1792 Medlem af og 1799 Justitiarius i Fattigvæsenets Politiret. B. nærede stor Interesse for og Lyst til retsvidenskabeligt Arbejde, men har ikke stor Betydning som juridisk Forfatter, i det der, bortset fra nogle mindre Afhandlinger, kun skyldes ham en juridisk Formularbog (1793), der er udkommet i mange Oplag, Udgivelsen af en juridisk Lommebog for 1795, 96 og 97, Affattelsen af Registeret til Udgaven af 1797 af Christian V’s Danske Lov og en med Anmærkninger forsynet tysk Oversættelse af Kofod Anchers Lensret (1788), der indledes med en Skildring af denne Forfatters Levned. B. havde i øvrigt besørget en Udgave af Christian V’s Danske Lov, men hele Oplaget tilintetgjordes ved Ildebranden i Kjøbenhavn 1795, og ved Bombardementet 1807 mistede han Manuskripterne til flere Værker af retshistorisk Indhold tillige med sit Bibliothek, der bl. a. bestod af en Samling af over 40000 juridiske Disputatser.
Noget særlig betydningsfuldt eller fremragende vil man lige saa lidt finde i den Mængde Afhandlinger og Smaaskrifter om Æmner uden for Retsvidenskaben, der udgik fra B.s Pen, som bevægede sig livlig paa mange forskjellige Omraader fra Undersøgelser om Fattigvæsen til Notitser for Musikliebhavere, dansk Grammatik for indfødte, Biografier, Rejsebreve, Bedømmelser af Kunstgjenstande og Piecer af lægevidenskabeligt Indhold. I en Aarrække (1806—12) udgav han desuden Tidsskriftet «Penia», der behandlede Skole-, Industri-, Medicinal- og Fattigvæsen. B.s omfattende Skribentvirksomhed uden for det juridiske Omraade tilsigtede imidlertid heller ikke at berige den videnskabelige Litteratur, men havde nærmest den Hensigt at bidrage til Udbredelse af nyttige Kundskaber, vejlede om Tidens brændende Spørgsmaal og fremme gavnlige Foranstaltninger, medens han utrættelig og med store Ofre af Tid og Penge satte sin bedste Kraft ind paa en praktisk Virksomhed i flere Retninger ved Siden af sin Embedsgjerning. Navnlig har han udført et betydeligt og fortjenstligt Arbejde for Ordningen og Forbedringen af Kjøbenhavns Fattigvæsen og de dermed forbundne Institutioner. Allerede 1787 blev han ansat som Sekretær i den til Fattigvæsenets Ordning nedsatte Kommission, og 1799 blev han Medlem af Direktionen for Fattigvæsenet og havde i denne Egenskab en ikke ringe Del i Udarbejdelsen af den efter de daværende Forhold fortrinlige Plan for Kjøbenhavns Fattigvæsen af 1. Juli 1799. Som Medlem af mange af de under Fattigvæsenet hørende Kommissioner virkede B. med Ihærdighed for talrige Fremskridt. Saaledes tilkommer der ham Æren for væsentlige Forbedringer af Syge- og Lemmestuerne paa Almindeligt Hospital og for store Fremskridt i Tilstanden paa St. Hans Hospital, ligesom han sørgede for Opfostringshusets bedre Indretning. Med varm Interesse omfattede han Skolevæsenet, saa at han endog deltog personlig i Lærervirksomheden og udgav flere Skolebøger. Han oprettede et Bibliothek for Skolelærerne ved Fattigvæsenet, indførte Gymnastikundervisning i Fattigvæsenets Skoler, fremmede Undervisningen i Sang og virkede for Oprettelsen af Søndagsskoler. Som et smukt og for Mandens hele Færd karakteristisk Træk fortjener at nævnes, at da der for hans lange Arbejde som Sekretær i den til Fattigvæsenets Ordning nedsatte Kommission tilstodes ham et Honorar af 1000 Rdl., modtog den uformuende B. denne efter Datidens Forhold meget betydelige Sum kun paa den Betingelse, at den skulde tjene til Grundlæggelse af en Undervisningsanstalt for Pigebørn af Embedsmænd, og dels ved egne yderligere Bidrag, dels ved Henvendelser til andre tilvejebragte han dernæst de fornødne Midler til en saadan Anstalts Oprettelse. B. søgte paa mange Maader at ophjælpe Industri og Husflid og har bl. a. givet Stødet til Oprettelsen af Selskabet for indenlandsk Kunstflid. Hans Kjærlighed til de skjønne Kunster, navnlig Musik, Tegning og Maling, som han i sin Ungdom havde dyrket, gav sig i hans modne Aar Udslag i Skrift og Handling. Han holdt saaledes i nogle Aar Forelæsninger over de skjønne Kunster og optraadte i 1799 som Medstifter af et Selskab til Musikkens Udbredelse, efter hvis Ophør han i Slutningen af 1808 lagde Planen til et andet Selskab til Musikkens Udbredelse, der bl. a. skulde stræbe hen til at gjøre Musikken til et nationalt Anliggende, men som i øvrigt ikke virkede længe. B. ægtede 13. Marts 1811 Madam Anna Cathrine Thonboe og døde 5. Juli 1813, kort efter at være bleven udnævnt til Etatsraad.
J. H. Bärens’s Biographie, udg. af P. W. Heiberg, 1813. Nyerup, Lit. Lex.
1761
Bärens født i København.
1764
Josef II krones til romersk konge. Han bliver tysk-romersk kejser i 1765.
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
Bärens død.