Arvid August Afzelius (1785–1871)

Afzelius [af’se.lius], Arvid August, sv. Præst, Folklorist og Digter, f. paa Fjällåkra i Vestergötland 1785, d. i Enköping 1871. A., der blev Student i Upsala 1803 og præsteviet 1811, levede i Stockholm, dels som Lærer, dels som ekstraordinær Hofprædikant indtil 1820, da han blev Præst i Enköping i Upland. Her tilbragte han hele Resten af sit Liv.

Kort efter, at A. var kommen til Stockholm, stiftedes »Götiska forbundet« (s. d.). A. blev straks indvalgt, og ved sin Begejstring for alt, hvad nordisk var, sin Rigdom paa Ideer og sin Energi blev han et af Forbundets mest fremragende Medlemmer. Hans Interesser gik i Beg. især i oldnordisk Retning, og den første Frugt heraf blev en Oversættelse af Hervara’s Saga (1811), hvilket Arbejde bragte ham i Forbindelse med Rasm. Nyerup, der atter gjorde ham bekendt med Rasm. Rask. Saaledes indlededes der et frugtbart Samarbejde mellem svenske og danske Videnskabsmænd, som fortsattes gennem Aarene. Da Rask senere paa sin store Rejse kom til Stockholm, boede han i halvandet Aar som Gæst i A.’s Hus; de to Venner tilvejebragte da i Forening Udgaver af begge Eddaerne, og A. fuldendte tillige sin Oversættelse af »Sæmund den vises Edda«, et Arbejde, der havde optaget ham i 6 Aar.

Samtidig udførte A. et andet Arbejde, der ogsaa stod i nær Forbindelse med den »götiske« Bevægelse. En stor Del af sin Barndom havde han tilbragt hos sin Farfader, en gl. Bonde i Vestergötland, hvor de gamle Sagn og Sange endnu levede paa Folkets Læber; hans Sans for disse blev tidlig vakt, og hans fine Øre og ypperlige Hukommelse satte ham i Stand til at samle et betydeligt Forraad af dem. 1814—15 udgav han en Samling »Traditioner af svenska folkdansar« (142 Melodier) og 1814—17 den langt værdifuldere Samling »Svenska folkvisor från forntiden«, udg. af E. G. Geijer og A. A. (3 Bd). Skønt Samlingen bærer baade Geijer’s og A.’s Navne som Udgivere, skyldes der dog ikke Geijer andet end den smukke og interessante Indledning, medens Stoffet er samlet af A., dog med betydelige Bidrag fra L. F. Rääf (s. d.); den musikalske Del er bearbejdet af I. K. F. Hæffner. Skønt Udgaven ikke svarer til vor Tids Fordringer — A. var ikke fri for at ville pynte paa Viserne, navnlig ved at give dem et ældre Præg — har den utvivlsomt haft en lgn. Bet. for Sverige som dens Forgænger, Abrahamsen, Nyerup og Rahbek’s Samling for Danmark. Fra denne skiller den sig bl. a. ved kun at have optaget Viser fra Folketraditionen. En ny Udgave, betydelig udvidet og med en fyldig Kommentar, blev 1880 udg. af R. Bergström og L. Höijer. — Et Værk, som optog A.’s største Interesse lige fra 1830, var det ejendommelige »Svenska folkets sagohäfder, ell. fäderneslandets historia, sådan hon lefvat och till en del ännu lefver i sägner, folksånger och minnesmärken« (11 Bd, 1839—70), af hvilke navnlig de første Dele er blevne meget læste og flere Gange optrykte. 1848 udkom hans »Afsked af svenska folksharpan med bidrag till svenska folksångens historia«.

Ogsaa som original Digter er A. optraadt, men kun eet af hans Digte er videre kendt, det er Neckens polska »Djupt i hafvet på demantehällen«, som til Gengæld er kendt og sunget i hele Norden, hvilket dog nok væsentlig skyldes den dejlige Melodi, en vestgötisk Polska (benyttet i Elverhøj). 1901 udkom en efterladt Selvbiografi af A., den gaar dog kun til 1821.