Ludvig August Abrahamson (1783–1810)
Abrahamson, Ludvig August, er f. 23/4 1783, Søn af nedennævnte W. H. F. Abrahamson. Viste tidlig Anlæg for Tegning og Musik, blev paa Grund af Svagelighed 1798 (ikke 1802) privat indskrevet som Student. 1804 tog han juridisk Examen med Haud. For muligvis i et andet Klima at blive helbredet for sin Brystsvaghed lod han sig ansætte som Kopist ved Lands-Overretten paa St. Croix; November 1804 rejste han derover og blev senere tillige konstitueret Assessor ved samme Ret. A. døde ugift 10/4 1810 paa en Rejse i Nordamerika.
D. Smiths Fortale til Mindeblomster paa Faderens Capt. Hans Frederik Werner og Sønnens Ludvig August Abrahamsons Grave. 1815. — N. Bøgh, Signe Læssøe. 1877. p. 31—39. — Hist. Arkiv. Ny R. XVII. p. 204—7. — Personalh. Tidsskr. 2. R. I. p. 199. II. p. 18—23. — Univmatriklen. III. p. 492.
Jernringen. Sandhed og Digt af Mac-Reals Dagbog. Oversat af det Tydske. Kbh. 1803. [Anm. i L. Eft. 1803. Nr. 16 (af Nyerup)].
I »Den danske Tilskuer«. 1803. I. p. 341—44. Phtisis. — 1804. I. p. 54—56. Den bortfløjne Fugl. [begge optrykt i Dan. Smiths ovenfor citerede Mindeblomster]. — 1805. p. 721—28. De Elskendes Død. p. 793—95. Erindring. Paa Oceanet. Januar 1805.
I Dan. Smiths Mindeblomster er desuden trykt et Digt »Ønsket« (p. 71—72) og A.’s Dagbog paa en Reise til Sct. Croix. (p. 3—64.).
1783
Abrahamson født.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1810
Abrahamson død.