Hagedorn, Friedrich von, tysk Digter, født i Hamburg 23. April 1708, død samme sted 28. Oktober 1754. Han studerede først Jura i Jena og var derefter 1726–29 Sekretær hos den danske Gesandt i London, hvor han blev i Stand til at dyrke Studiet af engelsk Litteratur og Sprog. 1733 knyttedes han til et gammelt Handelsselskab English Court i Hamburg, og den uafhængige Stilling, han derved vandt, indvirkede gunstigt paa hele hans litterære Position. Der samledes en udvalgt Vennekreds om ham, som traadte i Skranken for den gode Smag. Han udgav 1729 »Versuch einiger Gedichte«, i Lighed med Hofmannswaldau’s og Brockes’ Poesi, men først med sin om Lafontaine’s Lethed i Versifikationen mindende Samling, »Versuch in poetischen Fablen und Erzählungen« (1738), der efterfulgtes af »Oden und Lieder« og »Moralische Gedichte«, der er paavirkede af Horats, viste han egentligt digterisk Talent. Hans »Poetische Werke« udkom i 7 Bind (1756), senere ved Eschenburg med Levnedsbeskrivelse (1800).
Litteratur:
Schuster, »Friedrich von Hagedorn« [Leipzig 1883].
C. B-s. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. X, p. 640.
1708
Hagedorn født i Hamburg.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)