Gustav Schwab (1792–1850)
Schwab, Gustav, tysk Digter, født i Stuttgart 19. Juni 1792, død samme Sted 4. November 1850. Han studerede Teologi, Filosofi og Filologi i Tübingen 1809—14, foretog 1815 en Rejse til Nordtyskland, paa hvilken han besøgte Chamisso, Fouqué og Goethe, blev derpaa Professor i de gamle Sprog ved Gymnasiet i Stuttgart og redigerede i en Aarrække »Morgenblatt« sammen med Chamisso; endvidere »Musenalmanach«, hvor han støttede den unge Digtning. Allerede 1813 havde han sammen med Uhland og Kerner udgivet »Deutscher Dichterwald«. 1837 blev Schwab Præst i Gomaringen, 1841 ved St Leonhardkirken i Stuttgart, udnævntes 1845 til Oberkonsistorialrat, Dr. theol. 1847. Han er efter Uhland den betydeligste Digter af den schwabiske Skole, og hans Romaner og Sange har vundet stor Popularitet (f. Eks. »Das Gewitter«, »Bemooster Bursche zieh’ ich aus«, med Musik af Methfessel). Han har udgivet »Das neue deutsche allgemeine Kommers- und Liederbuch«, »Deutsche Volksbücher«, »Die schönsten Sagen des klassischen Altertums«, vandt ogsaa Navn som Literaturkritiker og Oversætter, bl. a. af Lamartine’s Værker. Blandt hans Arbejder kan fremdeles nævnes »Romanzen aus dem Jugendleben des Herzogs Christoph von Württemberg«, »Gedichte« (2 Bd 1828—29, udg. med Indledning af Klee, 1882, hos Reclam 1641), »Wanderungen durch Schwaben«, »Schillers Leben«, »Erinnerungen an Gustav Schwab, herausg. v. Hartmann«, »Kleine prosaische Schriften«, udg. af K. Klüpfel (1882).
Litteratur:
Litt.: Klüpfel, »Gustav Schwab in Leben und Wirken« [1858]; Samme, »Gustav Schwab als Dichter und Schriftsteller« [1881]; Christopher Th. Schwab, »Gustav Schwab’s Leben [1883].
C. Behrens in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XXI, p. 84.
1792
Schwab født i Stuttgart.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
Schwab død i Stuffgart.