Gerhard Faye (1760–1845)
Faye, Gerhard (Gert), 1760–1845, Amtmand, Forfatter. Født 22. Februar 1760 i Lyngdal i Norge, død 10. Marts 1845 i Thisted, begravet samme sted. Forældre: Personel Kapellan, senere Sognepræst, sidst i Tromø, og Provst Andreas Faye (1727–92) og Ane Margretha Karine Flinthough. Gift 10. December 1794 med Karen (Kassa) Christine Stockfleth, født 11. Marts 1775 paa Selsinggaard, Samsø, død 12. Marts 1858 i København (Frue), Datter af Kontrollør og Toldbetjent paa Samsø, senere Stiftslandinspektør paa Lolland-Falster og Møen Eggert (Gabriel) Stockfleth (1747–1822, gift 2° 1789 med Catharine Sophie Margrethe Weinschenck, 1768–1801, 3° med Frederikke Kløcker, 1774–1817) og Christiane Dorothea Graumann (1747–87).
Faye undervistes i Hjemmet og blev 1780 privat dimitteret til Universitetet. Hans Ønsker gik i Retning af Juraen, men Faderen vilde have ham til sin Medhjælper, og i henved fire Aar virkede han i hans Sogn. 1784 kom han paa ny til Kbh. for at tage teologisk Eksamen, men forhindredes heri af en alvorlig Sygdom. Faye, der havde litterære Anlæg, kom i denne Periode i Forbindelse med Pram og Rahbek og begyndte at skrive baade Digte og Artikler til det af dem redigerede »Minerva«, ligesom han var en hyppig Gæst i Norske Selskab og en god Ven af Wessel. Af økonomiske Grunde maatte han søge Huslærerplads paa Falster, men 1789 vendte han tilbage, tog dansk juridisk Eksamen og blev ansat i Rentekammeret. Her fattede C. D. Reventlow Interesse for ham, og 1791 udnævntes han til Forvalter over Vestensborg Gods paa Falster. Med megen Iver og stor praktisk Sans gav han sig i Lag med mange Reformer. Hoveriet blev afløst, og vigtige Grundforbedringer og Skovreformer foretaget. Flere Ejendomme lagdes ind under hans Administration, bl. a. Hvededal Gods og Vaalse By, og han fik Titel af Inspektør for Kongens falsterske Godser. 1805 udnævntes han til Amtmand i Thisted. I denne Gerning kom han til at virke henved 38 Aar, og hans Betydning for Amtets Opblomstring kan vanskelig overvurderes. Til Befolkningen kom han hurtigt i det bedste Forhold, og paa alle en Amtmands vidt forskellige Arbejdsfelter øvede han en betydelig Indsats. Vejvæsenet og Beplantningssagen stod hans Hjerte nærmest, og med Stolthed kunde han her fremvise en Række straalende Resultater. Efter i mange Aar helt at have svigtet Muserne genoptog han som Amtmand sit Forfatterskab, og 1822–23 udkom hans »Litteraire Arbeider« (I-IV). Faye var en nidkær og initiativrig Embedsmand, en elskværdig og vindende Personlighed.
Harald Jørgensen in: Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. VI, pp. 600–601.
1760
Faye født i Lyngdal, Norge.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
Faye død i Thisted.