Gerhard Faye (1760–1845)

Faye, Gerhard (Gert), 1760–1845, Amtmand, Forfatter. Født 22. Februar 1760 i Lyngdal i Norge, død 10. Marts 1845 i Thisted, begravet samme sted. Forældre: Personel Kapellan, senere Sognepræst, sidst i Tromø, og Provst Andreas Faye (1727–92) og Ane Margretha Karine Flinthough. Gift 10. December 1794 med Karen (Kassa) Christine Stockfleth, født 11. Marts 1775 paa Selsinggaard, Samsø, død 12. Marts 1858 i København (Frue), Datter af Kontrollør og Toldbetjent paa Samsø, senere Stiftslandinspektør paa Lolland-Falster og Møen Eggert (Gabriel) Stockfleth (1747–1822, gift 2° 1789 med Catharine Sophie Margrethe Weinschenck, 1768–1801, 3° med Frederikke Kløcker, 1774–1817) og Christiane Dorothea Graumann (1747–87).

Faye undervistes i Hjemmet og blev 1780 privat dimitteret til Universitetet. Hans Ønsker gik i Retning af Juraen, men Faderen vilde have ham til sin Medhjælper, og i henved fire Aar virkede han i hans Sogn. 1784 kom han paa ny til Kbh. for at tage teologisk Eksamen, men forhindredes heri af en alvorlig Sygdom. Faye, der havde litterære Anlæg, kom i denne Periode i Forbindelse med Pram og Rahbek og begyndte at skrive baade Digte og Artikler til det af dem redigerede »Minerva«, ligesom han var en hyppig Gæst i Norske Selskab og en god Ven af Wessel. Af økonomiske Grunde maatte han søge Huslærerplads paa Falster, men 1789 vendte han tilbage, tog dansk juridisk Eksamen og blev ansat i Rentekammeret. Her fattede C. D. Reventlow Interesse for ham, og 1791 udnævntes han til Forvalter over Vestensborg Gods paa Falster. Med megen Iver og stor praktisk Sans gav han sig i Lag med mange Reformer. Hoveriet blev afløst, og vigtige Grundforbedringer og Skovreformer foretaget. Flere Ejendomme lagdes ind under hans Administration, bl. a. Hvededal Gods og Vaalse By, og han fik Titel af Inspektør for Kongens falsterske Godser. 1805 udnævntes han til Amtmand i Thisted. I denne Gerning kom han til at virke henved 38 Aar, og hans Betydning for Amtets Opblomstring kan vanskelig overvurderes. Til Befolkningen kom han hurtigt i det bedste Forhold, og paa alle en Amtmands vidt forskellige Arbejdsfelter øvede han en betydelig Indsats. Vejvæsenet og Beplantningssagen stod hans Hjerte nærmest, og med Stolthed kunde han her fremvise en Række straalende Resultater. Efter i mange Aar helt at have svigtet Muserne genoptog han som Amtmand sit Forfatterskab, og 1822–23 udkom hans »Litteraire Arbeider« (I-IV). Faye var en nidkær og initiativrig Embedsmand, en elskværdig og vindende Personlighed.