Andreas Peter Liunge (1798–1879)

Hvo aldrig sig en Ruus har havt

Hvor skjønt i Vennekjæde sammen

Hør til enhver, som Viisdom ynder!

I Salen Festens Jubel gjalder

Midnats klokkens Slag alt lyder

Os vinker Druens Kraft og Ild

Salig Fryd besjæler mig

Skjøn og herlig er vor Jord

Saa glade vi hæve den fulde Pokal

Til Glædens Priis lad Hjertets Toner strømme

Tre venlige Stjerner de blinke

Ud i Verdens vilde Larm

Venner! vælg, som jeg, en Talisman