Kalliope
→
Poètes
→
L.C. Nielsen
→
Premiers vers
L.C. Nielsen
(1871–1930)
Œuvres
Titres des poèmes
Premiers vers
Références
Biographie
Søg
Tous les poèmes de L.C. Nielsen sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.
A
Ak, hver Dag jeg lære maa
Alting løfter sig i Længsel
Alt mødigt Liv nu giver sig
Alt, som nu virkes, er smaat
Andermatt — Andermatt
C
Cypresserne tale i Taushed
D
Dagen randt
De klare, kolde Stjerner
Den Mand blir tavs, hvem Sorger slaa
Den Mand, som ved, han elsker
Den unge Morgen, som sov paa Puder
Der er en Hast over denne Slægt
Der er saa fattigt i Danmark
Der er saa megen frugtbar Muld
Der er saa trangt iblandt os
Der hvælver sig i denne Nat
Der ligger Byer i Verden
Der ligger en Barne-Stambog og venter
Der ligger et Hus deroppe
Der strøg forbi mig en krydret Brise
Der synger Fugle, og Floden bruser
Der tales meget i Danmark
Der toned et Navn i min Sjæl i Nat
Der tyndes ud i Danmarks tynde Skove
Der var et Ord i min Farfars Tid
De skreg over Byen i Nat
De skød det ind paa Kongedyb med skæbnesvangre Skud
Det drypper af Regn i den lydstille Nat
Det dæmrer mod Dag!
Det er Nat, det er stille i Nat
Det er Nat, og min er Natten
Det er saa tyst
Det regner over Bjærgene saa trøstesløs en Regn
Det regner saa stille, saa stille
Dine Øjne glipper mod Lyset
Dit Haar er som glødende Ibenholt
Døden gaar mellem Mennesker og søger de bedste ud
E
En Duft af Salt og Tang
En Morgensang, før Morgen gryr!
Et Folk af Styrke, en Slægt af Staal!
F
For alt, hvad jeg ser, maa jeg spørge mig selv
Foran: den blaa og brede Fjord
Fra Cassiopeja’s Blomsterkurv
Fra Sorg jeg gik, til Sorg jeg kom
H
Har jeg aldrig hørt Stærene fløjte før
Havet omkring Danmark, vort moderlige Hav
Held den, hvis Ryg er rank
Hospenthal ligger i Dalen
Hun er et Sensommerbarn
Hvem er du, du fremmede og fjerne
Højt ligger Moskeen, forladt og øde
I
Imod mit Vindu hvirvles
Imperatordrømme, Kejsersyner!
J
Ja, øved de aabenlys Skændsel og Skam
Jeg elsker Ubarmhjertighedens store, kolde Gud
Jeg har bedækket dit Leje med Kys
Jeg har gaaet blandt unge
Jeg har vandret ad vide, vide Veje
Jeg hilser den Mand, som rejser det Hus
Jeg hører denne Lyd i Nat
Jeg hørte i Natten min Elskedes Sang
Jeg løfter dig, min lille Dreng
Jeg mindes Dage, jeg mindes Nætter
Jeg ser de bøgelyse Øer
Jeg siger dig: Bøj dit Hjærte!
Jeg skælver i Nat, jeg græder i Nat
Jeg saa en Mand, som gav, gav helt
Jeg ved, der findes Mænd iblandt
K
Kloder springe ud af Himmelmørket
L
Lad mig faa Lov at gaa ene i Nat
Langsomt modnes Menneskesind
Langt borte ligger Bjærgene i Aftensolens Skær
Livet bruser. Hør dets Blodkaskade
Lun er Luften, lind af Væde
Lær dine Børn at hade
M
Man smiler sig fra saa meget
Maria i Neapel
Midnatstimens milde Mørke
Mig glæder den Svøbe, som susende slaar
Min Elskede danser i Sale i Nat!
Min Farfars Ryg var rank
Min Sjæl strømmer over, min Sjæl kan ikke rumme
Missolonghi, Missolonghi
Mit Land Ruin — fra Øst til Vest
Mit Liv vil gaa sin Gang, om jeg græder eller ler
Mod Yemen stunder mit Hjærte
Morgensus i unge Kroner!
Mørket er faldet i Rom
N
Nu grønnes Jorden som aldrig før
Nu har Bonden sit Korn i Hus
Nu kukker Gøgen Kyssetal
Nu lokkes der med Løfter, nu angles der med Ord
Nævn mig et Navn, som bliver
O
O! hver Dag burde være ny
S
Skal jeg dø, lad mig dø i mit eget Land
Slægternes Vilkaar veksle med Tiden
Solen gløded. Jeg drømte mig Kejser
Solen, O, min Gud, hvor Solen
Som en vældig Hval, der løfter
Som et trangt, udtørret Leje
Stille staa de Trær langs Vejen
Saa vaagner en Morgen i Havernes Bed
T
Tidt tyr jeg bort til Billeder af andre Tiders Mænd
U
Udvé drog mig
V
Vide om i Verden gaar de unge Kvinder
Vi kommer syngende langvejs fra
Vort Hjem, du danske Jord
