Kalliope
→
Poètes
→
Fr. Moth
→
Premiers vers
Fr. Moth
(1861–1930)
Œuvres
Titres des poèmes
Premiers vers
Références
Biographie
Søg
Tous les poèmes de Fr. Moth sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.
A
Alle dem i Frankerland, som Golias hylder
Atter med sin vælde vintren kommer
B
Bedste lægedom, jeg véd
Blomst, en blomst jeg dig byder
Blomstertiden kommen er
Bort fra Valthers cither
Bort til Frankrig gaar min vej
Bærmen af alle prælater, uhumskheds stinkende krater
D
Da de væne pigers skare fyldte smukt det hele rum
Da hele verdens vide ring
De gyldne lokker frit for vinden laa
Den dag det hændte just, da solen blegned
Den unge pige: Kom, aa kom dog, vennen min!
Det skønne land, hvor jeg mig selv forlod
Det var just en lørdag nat. Søvn jeg havde faaet
Dig vi hylder, vaar, som tryller
Dyden, kirken, dens mænd, gud Mammon, Simon den Magus
E
Ej mine vers du vrage! Du bød, og jeg vendte tilbage
Engang til Heriger, Mainzernes biskop
Er elskov det, jeg føler alle dage?
F
Fader i himlen, efter spildte dage
Fra mit hjærte sorgen stiger
Fredløs bort fra landet gaar
Frydeligt med jubelkor
G
Gennem Englands egne for nyt paa rygtets vinger
Glæden fylde hvert et sind!
Glædes alle, mand og kvinde!
Grammatikens regel god bli’r infamt kasseret
H
Hesten, den gejstlige herre mig skænked, er halvblind desværre
Hil dig, Guds elskede land, mellem alle det helligste, hil dig!
Hil dig, vaar du milde
Hun, som mit hjærte i sit aasyn bar
Hvad jeg har for, hvordan jeg er stedt, og hvorledes jeg lever
Hver og én, der til skæmt har trang
Hvert et væsen, som har liv, føler elskovs varme
Hvis under al min kval og dybe kummer
Hvo som vil skue, hvad naturen ævner
Hyrdestav i haanden tog en yndig bondepige
I
Imod lasten skal min røst fuld af harme gjalde
J
Jeg signer dagen, maaneden og aaret
Jorden alt i blomsterskrud sig klæder
Jorden jubler; bort af land
Jordens frodige moderskød
K
Kan selv et pigebarn jeg lov at vælge faa
Kom, kom, aa kom, min skat!
Kom snarlig, min søde veninde
Kære fæller
L
Lad nu fare lærdoms flid!
M
Med dybest andagt jeg og Amor signer
Medens jeg i sjælens dyb føler harmen syde
Mens de blomster smaa med lyst
Midt i aarets blomstertid med sin luft den rene
N
Nu fryd der hersker trindt paa jord
Nytaar nu vender tilbage paa ny
Naar af jordens skød om vaaren græsset spirer frem paa mark
Naar det til uret fører, hvis næstens leje man rører
Naar mellem andre kvinder Amor viser
O
Over verden raabet gaar: „Bort fra hjemmet drager!“
R
Roma, som aldrig mættes, ved arvede regler ej trættes
S
Se de marker grønne
Skønne hjemland, yndige fødestavn
Slig kraft naturen nogle væsner giver
Smærte, som er elskovs søster
Solen skinner atter klart, lader verden vide
Sovet har du længe nok, tiet alt for længe
T
Tag mod min hilsen! For brevet hav tak, som du kærlig har skrevet!
U
Uindbudt er jeg kommen for lidt at faa stoppet i vommen
V
Var al den skønne verden min
Vejen til Rom for de fremmede tit er en smærternes vandring
Vilde til min egen røst Gud mig engles give
Vinterkulden barsk og haard
Vaaren kom, den skønne
Æ
Ære fra verdens haand knækkes som spinkel vaand