I dadle mig, at jeg er stolt.
Jeg er det og, som alle andre,
Og maatte min Natur forandre,
Hvis jeg lod af at være stolt.
Men hver af os har sin Maneer.
Saa gaaer det mig heri især.
Een giør sig til af lange Navne,
Som intet er og intet gavne;
Een af den Lærdom, som der staaer
Paa Hylderne bag i hans Gaard;
Een af en tresset broget Vest;
Een af sin Hund; een af sin Hest;
Een af sin Onkel, som han veed
Befordrer ham ved Leilighed;
Een af det siette Bud, han brød,
Og een af det han aldrig nød;
Een af en Konst, som intet gavner,
Og een af den Forstand han savner;
Een af de Penge, som han stial,
Og een, kort sagt, for han er gal;
Een af et Baand; een af en Ring,
Og somme Folk af ingen Ting:
Men jeg er stolt, og det fordi
(Jeg siger det i Sandheds Iver)
Jeg ikke er, og aldrig bliver,
Og aldrig var en Skurk, som I.
P. M. Trojel.