En Skaal for den Mø paa femten Aar!
Og for den, de sølvgraa Lokker krone!
Skaal for den, som yppig Pragt attraaer!
Skaal og for den tarvelige Kone!
Fyld Dit Glas og drik Din Piges Skaal,
hun undskylder Alt, drik bredfuldt Maal!
Skaal for den, som Hul i Kinden har,
og for den, hvis Smiil os ingen viser!
Skaal for den, hvis Øine os indta’er!
Skaal for den, som med eet’ sig heldig priser!
Fyld Dit Glas o. s. v.
Lad dem være smalle, tykke, smaae,
unge, gamle, det mig rager ikke,
lad os Glasset fyldt til Randen faae,
saa vi ud vil for dem Alle drikke,
Fyld Dit Glas o. s. v.
Thoroup.