Saa usselt som dit Krybbeskjul
I Bethlehem, o Herre!
Er nu i denne kjære Juul
Mit Hjerterum, desværre!
Thi, skjøndt jeg veed, du komme vil
At søge her dit Leie,
Saa er der dog, naar jeg seer til,
Kun Klude i mit Eie.
Og om jeg breder Hjertet ud —
Min Tankes bedste Hytte,
Saa vil den dog mod Verdens Slud
Dig kummerligt beskytte.
Nei! det vil gaae dig nu, som før,
Hos mig, som hos os Alle,
At, gaaer du end fra Dør til Dør,
Du træffer lutter Stalde!