Dyd og Venskab, Haand i Haand
I vort Tempel træde;
Slynge Glædens Blomsterbaand
Trindt omkring vor Kjæde!
Stemmer alle, stemmer i,
Priser Kjædens Harmoni,
Dyden styre hvert et Fjed
Paa den Vei, vi træde,
Venskab knytte Led til Led
I vor Ordens Kjæde!
Os til mild og værdig Fryd
Vække Venskab, adle Dyd.
Iler fro ad Banen frem!
Hisset Stjernen blinker,
Og til Lysets sande Hjem
Mild og venlig vinker.
Der henrykte skue vi
Kjædens høje Harmoni.
