Sang i Anledning af Indretningen paa Doqven
1784
1784
Held vorde den, hvis ædle Hjerte
Bevæges ved sin Broders Nød,
Som lindrer Undertryktes Smerte
Og Armods Hunger med sit Brød,
— Og som en Engel smilende
Gaaer ei med Armods Søn irette,
Men vil hans Kaar og Hjerte lette,
Som Broder og som Menneske,
Men dobbelt hædret den bør være,
Der ved sin forskende Forstand
Anvender Viisdoms vundne Lære
Til Gavn for elsket Fødeland.
Som ikke grubled for at naae
Den Lærdes gode Navn alene;
Men søgte Viisdom for at tjene
En Verden, ei for Roes af Faa,
Vel kan Monarken herligt lønne
Med Hæder Viisdoms ædle Søn,
Men at oplyste Brødre skjønne
Paa Mandens Værd, er dobbelt Løn,
Saa lyde da vor Harpes Klang
Vor danske Archimed til Ære!
O Gerner! hædret kan du være,
Ei vorde større ved vor Sang.
Din Hæder Havets Bølger bære
Til fjerne Land ukrænket hen;
Men for din sidste Værk dig være
Det store Navn af Danmarks Ven!
Ei blot skal denne Slægt, som staaer,
Men sidste danske Afkom ære,
Den Mand, som tænkte for at lære
At lette ringe Brødres Kaar.