Fra dig, fra dig, du Evighøje!
Er Lys og Kraft, og Salighed,
Din Vældes Arm, din Viisdoms Øje,
Bød Soles Kreds, og Støvets Fred,
Kun du alene Maalet kjænder,
Naar Krigen du til Jorden sender,
Og naar du signer den med Fred.
Du vejer Livets Sorg og Glæde
I Retfærds Skaal med Visdoms Magt,
Og Folkeheld, og Thronehæder
Opholdes ved din Varetægt.
Kun du er god, kun du retfærdig;
Gjør du vort Land sin Lykke værdig,
Den staae til Nordens sidste Slægt!
Befæst vor Kongeæt, og Throne,
Bøj du til Dyder alles Sjæl!
Da vorder Fyrsten værd sin Krone,
Da vorder Folket værd sit Held!
Byd varig Lyset her at brænde!
O Fader! at vi maa erkjænde,
Alt, hvad du gjør, er vel!
