Indvielses-Sang
bestemt for Monumentet over anden Aprils Faldne
bestemt for Monumentet over anden Aprils Faldne
Vær kjært, vær helligt, Kjækheds Minde
Paa faldne Brødres Hvilested!
Erkjændtlig Savnets Taare rinde,
Den vie det til stille Fred!
Her grunde Nordens unge Mand
Paa Konge, Pligt, og Fædreland!
Her nordisk Moder Sønnen lære
Sin skjønne Pligt, sit høie Kald,
For Fædrelandets Vel og Ære
Ei frygte Fare, Saar og Fald,
I Fredens Skjød, i Orlogsfærd
At være Fædrelandet værd!
Vee den, vee den, hvem Krig er Hæder,
Hans Lyst er Sværd, og Rov. hans Haab,
Han spotter kold, naar Uskyld græder,
Og jubler ved Fortvivltes Raab;
Hans Frydeblus er Stæders Brand, —
Han skaber Ørk af Agerland.
Velsignet være Folkets Fader,
Som skjønner Folks og Fredens Værd,
Han ofrer ikke Myriader
Til stolt undværligt Ledingsfærd;
Han byder Striden, naar han maa,
For ham, for ham, bør Folket slaae.
Brænd høit, brænd varigt i vort Norden,
Du Fædrelandets Kjærlighed!
Gjør Manden kjæk i Slagets Torden,
Og nyttig i den glade Fred.
Vær, Borgerkrands! hans Løn for Mod
Usmittet af undværligt Blod.