Ved Ambassadeurens, Friherre Johan Wilhelm Sprengportens Bisættelse
den 10 Februar 1796
den 10 Februar 1796
For Talen.
Chor.
Dans og Gothers Klage lyder,
Ædle Olding! ved Dit Savn;
Hver, som Sjælens Adel kjender,
Hver, hvis Sjæl for Brødre brænder,
Hædrer høit Dit Navn.
Vældig deres Røst udbryder:
Hæder vindes kun ved Dyder,
Adel, det er virket Gavn.
Recitativ.
O glemmer aldrig denne Sandhed!
I som ved Byrd fik tidligt Kald til Hæder:
”Adel, det er virket Gavn!”
Vee Dig! Du Adelsyngling,
Som hendøser Livet
Bag rustne Fædreskjold!
Troe ei at arve Dyd, som Guldet!
Tænk! Du skal staae for ham, som dømmer Jorden
Forgjeves stoler Du paa Marmormindet;
Viid: krænket Sandhed spotter med Din Gravskrift;
Trophæen raaber: Du var feig!
Alcides-Køllen: Du var svag!
Et frodigt Ukrud haster med at skjule
Dit alt forglemte Navn –
Kun Nattens Fugle skrige ved Din Urne;
Og værdes den en Vandrers Sideblik,
Da er det Haan!
Arie.
Hist sørge Mænd ved navnløs Minde:
”Fred med hans Støv! han var os kjær.”
Og Møen, Rosernes Veninde,
Med Graad sin Yndling planter der.
See! Oldinge til Graven smile:
”Gid vi, som han, maae gaae til Hvile!
”Fred med hans Støv, han var os kjær!”
Til Sønnen talér daadfuld Mand:
Søn! sværg mig, Søn! du vil ham ligne!
Da skal dig i din Grav velsigne
Din Vennekreds, dit Fædreland!
Recitativ.
Forklarede! ved Dit fortjente Minde
Skal Vennen med den Kloge sørge,
AErværdige Olding!
Din Byrd var Adel;
Men Du formerede Din Stammes Hæder
Med Fredens milde Dyder,
Din Sjæl var lys, Din Vandel ærlig,
Du var en trofast Mand mod Land og Konge,
En Ven af Mennesket. –
Du lærde Cimbren elske Gothen!
Din redelige Sjæl forsmaaede Sviig;
Langt over dem, som troe det Statskunst,
Med Fordoms Mulm at dække Trædskhed,
Med Sværmerfakkel at mislede Folket,
Og byde det at rase frem i Mulmet,
Og dræbe Brødre!
Thi skal den Vise grunde ved Dit Minde,
Og dømme, det er Tegn paa Dine Dyder!
Og Cimbrer Haand i Haand med Gother
Skal tøve der, og sige:
Fred med Dit Støv, Du ædle Olding!
Du var en Mand!
Duo.
Forsamler eder Nordens Piger,
Strøer Blomster paa den Ædles Grav;
Forsamles, Nordens Mænd! og siger:
Hans Hæder er hans Dyders Krav!
Mænd! sætter ham et Marmor-Minde,
Med Krandse Piger det omvinde!
Han var en viis, en ædel Mand!
Sig hæve Dans og Gothers Stemme:
Han søgde Brødres Held at fremme,
Vort Norden var hans Fædreland!
Han søgde Brødres Held at fremme,
Vort Norden var hans Fædreland!
Recitativ.
Ved Gotha-Rigets Bred en Klage lyder:
Der vandrer vemodsfuld en Mage,
Et Barn ved hver sin Haand.
Med Kummer længes hun for at modtage
En Mages Støv, bestemt til Graven.
Mod Oldtids Gravhøi vakle hendes Fjed,
Afmægtig synker hun ved Bautastenen med,
Omfavner sine Børn –
”O Børn! J græde med mig.
”Ja! jeg har tabt en Ven, og J! en Fader!”
Arie.
Lær Yngling af en Mages Smerte!
Han vandt ved Godhed hendes Hjerte,
Elskværdig med sit sølvgraa Haar.
O! det er Mindet af hans Dyder,
Den yndefulde Mage yder
Veemodig Graad i Livets Vaar!
Efter Talen.
J Gravens tause, mørke Gjemme
Nedsynker Alt, hvad aander Liv.
Jehovah med Almægtig Stemme
Udsagde: døe! med første Bliv.
Den hele Jord, det vide Hav
For Alt, hvad lever, er en Grav
Duo.
Ustadig, som en Hyrdes Hytte,
Paa Jorden er vort Opholdssted.
Og hastig, som en Væverskytte,
Henlyne Tidens snare Fjed.
Kun Møje er vor Daad, vor Id;
Det længste Liv et Spand af Tid.
Solo.
Hvo vil for Gravens Rædsel grue!
Hvo bæve for den visse Død!
See! Haabet byder os at skue
Et Glimt af Dag i Nattens Skjød.
En lys, en herlig Morgenstund
Skal ende Dødens korte Blund.
Ved Livets Jubel Graven bæve!
O Haab! din Straale bryder ud;
Til dig, til dig vor Aand sig hæve,
Du Livets Konge, Fader, Gud!
Død er dit Almagts andet Bliv.
Til herligt Lys, til evigt Liv.