Sørge-Sange over Henrik Gerner
den 29 Marts 1788
den 29 Marts 1788
For Talen.
Hæv dig, mandig Klagestemme!
Lad Europas Mænd fornemme
Nordens Værd og Nordens Savn!
Lys og vældig skal du lære:
Vid og Dyd og Borger-Ære
Nævnes Alt med Gerners Navn!
Almagt saae hans modne Hæder,
Værd til Evighedens Glæder,
Alt for stor til Støvets Baand!
Kjærlig bød han Døden kalde,
Lette Støvets Lænker falde
Fra hans englelige Aand.
Danmark! – Danmark! hør vor Stemme!
Vee dig! om du kunde glemme
Hvad han var, og var for dig!
Nei! Du glemmer ei hans Hæder;
Thi som Mand for Manden græder,
Danmark græd ved Gerners Lig.
Efter Talen.
Lad, Venskab! dine Taarer rinde
Ved Tanken om din Gerners Minde;
Hvo følte meer for Dig end han!
Hvor høit slog ei hans ædle Hjerte
Ved Brødres Glæde, – Brødres Smerte!
O! han var Ven, – som Danmarks Mand,
Lyd vældig Gerners Eftermæle:
Opflam til Idræt store Sjæle,
Til Mod og Lyst hans Navn at naae;
Og hver, som ligner ham, skal være
Sin Alders Held og Danmarks Ære,
Skal Himlens lyse Bane gaae.
Ved Sørgehøitiden.
Du, som byder over Død og Grav,
See du naadig til vor bange Smerte!
Naar du da borttager det, du gav,
Og vi føle Savnet i vort Hjerte,
Lær det at ydmyge sig,
Og love dig!
Naar du, Fader! løser Sjælens Baand,
Og opløfter den paa Lysets Vinger,
Og den fri, utrættelige Aand
Glad sig mod din høje Trone svinger,
Hædrer Støvets hede Graad dit Navn,
Men seer sit Savn.
Hellig, hellig, hellig er vor Gud!
Naadig! naar han vore Hjerter saarer,
Viisdom! Godhed! er hans Faderbud,
Ak! vi skimte det igjennem Taarer,
Gerner krones, lider nu ei meer,
Der, hvor han er!
Lever saa, at eders Sjæle
Og kan i hiin Bolig komme,
Hvor ham højt af Himlens Hære
Synges en forklaret Lovsang,
Ham, som var, og er, og bliver!