I.
Lysets Fader i det Høje,
Vi for dig i Støv os bøje,
Herre! hør vort Hjertes Røst!
Byd din himmelsendte Lære
Hele Jordens Lærdom være,
Hele Jordens Haab og Trøst!
Herre, Fader, hør vor Røst!
De, som for dit Alter knæle,
Herre, tænd i deres Siele
Flammen af din Kjærlighed!
Giv dem gode Hyrder være;
Fremme din Eenbaarnes Lære!
Jesu Christi Lys og Fred;
Jesu Christi Kjærlighed!
II.
Han, som kjender Tanken nøje,
Han har hørt, den Evighøje,
Eders Hjerters Bøn!
Eders Vandels Idræt være
Reen i Sæder, reen i Lære,
Være viis og stærk og skjøn!
Herrens Overhyrder værer!
Styrker Hver, som Ordet lærer,
Med en Broders Aand!
At de Folkets Sjæl maa vinde,
At Guds Menighed forbinde
Et eendrægtigt Broderbaand!
At de fremme Herrens Rige,
Byde Tant og Vantro vige,
Styrke Haab og Tro!
At de Unge Gud maae kjende,
At de Onde sig omvende,
Angergivne finde Ro!
At, naar han i Skyen kommer,
Alles Frelser, Alles Dommer!
Og vor Jord forgaaer,
Naar hans Aasyn Regnskab kræver,
I da ei for Dommen bæver,
Men ustraffelige staaer!
III.
Lovsang.
Priser Jehovah i hellige Tone!
Herren seer ned fra sin evige Trone,
Skuer den Fromme med Lyst,
Hører hans ydmyge Bønner!
Herren med Glæde belønner
Hver, som adlyder hans Røst!
Herren er vældig! see Sole forsvinde,
Verdeners Sted er ei mere at finde.
Mulmet opslugede dem!
Herren sin Aande udsender,
Sole sig straalende tænder;
Verdener cirkles om dem!
See paa vor Klode de skynære Fjelde!
See, de skal ravende styrte ved Ælde,
Smuldres til. Solgrande smaa.
Men hans livsalige Lære –
Priser hans Godhed, hans Ære! –
Den skal evindelig staae!
Herren er hellig, retfærdig i Domme,
Skjelver I Syndere! Straffen vil komme
Paa den, som haaner hans Bud!
Lynstraalen hastig frembryder;
Da mellem Qvalskriget lyder:
Strænge, retfærdige Gud!
Herren er naadig: Alkjærligheds Fader!
Angrende Synder han Brøden forlader!
Styrker den vaklende Dyd;
Dulmer den Lidendes Smerte;
Giver den Døendes Hjerte
Haabet om Himmelens Fryd.
Bittrer, o Harper, i smeltende Toner!
Kjærlighed gav os sin Søn til Forsoner,
Lærer og Broder og Trøst!
Hver, som adlyder hans Lære,
Evig og salig skal være!
Hører hans kjærlige Røst:
”Kommer, J Herrens Velsignede, kommer! —
Favner al Jordens Forsoner og Dommer.
Signede smager min Fred!
Kommer til Klarhed at stige!
Kommer at arve mit Rige,
Eder før Jorden bereed!”
Herren Jehovah er vældig og herlig;
Herren Jehovah er naadig og kjærlig;
Priser den vældige Gud!
Andagts højtjublende Tone
Stige mod Alherrens Trone,
Takke den kjærlige Gud!
Halleluja!
IV.
Chor.
O, hvor livsalige de Baand,
Som broderligen os foreene!
De knyttedes af Herrens Haand,
At vi i Sandheds Aand ham tjene!
Een Troe! Eet Haab!
Een Gud, som vil vor Fader være!
Han helliger vor Aand;
Os leder ved sin Haand
Til evig Ære!