Penia
Prolog
Prolog
fremsagt af Mad. Dahlen Martii 1796.
fremsagt af Mad. Dahlen Martii 1796.
Skuepladsen førestiller en Lund, Penia kommer ud fulgt af tvende Børn
Skuepladsen førestiller en Lund, Penia kommer ud fulgt af tvende Børn
Erkjendtlig jeg min Hilsen Eder byder,
I ædle, som saa villig lindre Nød,
Og hver, som skjøndt han sjælden Glæden nyder,
Dog deler med den Arme sparsomt Brød.
End jeg med Gysen hine Dage skuer,
Da Armod huusvild, nøgen, uden Haab;
Forfulgt af vilde rædselfulde Luer
Opfyldte Luften med fortvivlte Raab.
Ved Vennens Liig jeg Vennen saae at græde,
Hist laae en Olding, som om Døden bad,
Ved Moderbrystet sov den nøgne Spæde,
Mens Moderen i maalløs Kummer sad.
Dog hvi gjenkalder jeg i Eders Minde
Den mangehaande Nød, som er ei meer?
Den Nød, som I milddædig bød forsvinde,
Nei! jeg vil frydes ved det Held, jeg seer.
Flid skal bestride Armods stærke Kæmpe,
Den skrøbelige Alder finde Ly,
Goddædighed skal Mismods Klager dæmpe,
Og Ladhed skal fra Trangens Hytte flye.
Den arme Yngling skal veldædig ledes
At kjænde Sandhed og at handle ret,
Da skal den Godes Sjæl i Løndom glædes
Ved Tanken: jeg var med at virke det.
O Børn opløfter eders unge Hænder
Til ham, som giver Held og Haab og Trøst,
Til ham, den Gud, der alles Hjerter kjænder!
Han kjærlig hører Eders skyldfri Røst.
Til dig Algodhed! vi opløfte Hænder
Med Tillid – Fader! med en skyldfri Sjel,
Du Gud, som elsker Alle, Alle kjænder,
Velsign enhver, som veed at gjøre vel!