Hymenæe
den 28 Juli 1780
den 28 Juli 1780
Du, som til Livets Held fra Godheds Throne smilte
Til en uskyldig Dødelig,
Og Chor af Engle var omkring ham, da han hvilte,
At see ham vaagen lykkelig;
O Kjærlighed! dit Smiil i Hytter og paa Throner
Er Dødeliges Salighed,
Og for din Guddoms Magt al Jordens Millioner
Fra Slægt til Slægt skal knæle ned.
Thi hvad er Diadem, og Bjergets Guld at eje?
Ei gjør det Fyrsten lykkelig,
Naar han i Thronens Glands, og paa sit gyldne Leie,
O Kjærlighed! maa savne dig?
Du gjør til Kongesal en Hyrdes snævre Bolig,
Hans lille Kreds et Eden liig,
Og selv ved tunge Kaar hans Sjæl saa let og rolig,
O Kjærlighed! saa lykkelig.
Hans lille Strimmel Jord langt meer end Rigdoms Skatter,
Hans Søvn paa haarde Leje sød,
Hans Drik som klare Viin, og Gjestebudets Latter
Du skaber ved hans Brød;
Blandt Livets Torne har du dine Roser flettet,
Du Skjebnens Galde sødnet har,
Og kun et Glimt af dig har Trællens Kummer lettet,
At ham ei tung hans Lænke var.
O Kjærlighed! henrykt ved disse glade Scener
En Lovsang jeg udstammer dig,
Men Dydens fromme Ven alene det fortjener,
Ved dig at vorde lykkelig.
Kun han kan føle det forunderlige Høie,
Som unævnt tager Hjertet ind,
Kun han seer Salighed i Pigens Øje,
Det tause: jeg er evig dim.
Kun han fortjener Navn af Mand, og Navn af Fader,
Han, Kjærlighed! din Fylde nød,
Han deler Moders Smiil, som henrykt hun nedlader
Til Barnet i sit fromme Skjød,
O Kjærlighed! velsign min Ven, velsign hans Pige
Med al din Stands Lyksalighed!
Velsign dem begge, hør du mig, Uendelige!
O du, som skabte Kjerlighed!