For Talen.
O Harmoni! din Tryllekjæde
Bandt Brødres Sjæl til skyldfri Glæde,
Du samlede dem her.
Din Guddomskraft velsignet være,
Din Majestæt vor Samfunds Ære,
Og alle Hjerter kjær!
Chor af Qvinder.
Du Hjerters milde Herskerinde!
Hver Dannemø, hver Danneqvinde
Paakalde dig i Dag;
Hæv Mandens Sjæl til Daad og Hæder,
Du adle Hymens Rosenkjæder,
Men ingen vorde lydisk svag!
Fire Stemmer.
Velsignet deres Minde være,
Som først udbredte her din Ære
For fem og tyve Aar. —
Fred med dens Støv, som Graven gjemmer,
Held hver, som nu med os samstemmer,
I Manddoms Kraft, med sølvgraa Haar!
Vær Harmoni! vær du vor Hæder!
Du adle dette Samfunds Glæder,
Du smelte Alles Bryst!
Hæv os til Daad, bøi du vort Hjerte
Til Brødres Fryd, til Brødres Smerte,
Til Glædens Ven, og Sorgens Trøst.
Efter Talen.
Dig Fødeland! til Held og Ære
Vor Hviletid skal hellig være,
Og her dig gavne vi;
Naar Sangens Røst melodisk lyder,
Den bøje, styrke os til Dyder
Til Borgerharmonie!