Dig, Fødeland! vor Kraft indviet være,
I Fredens Skjød, og haarden Strid!
For dig, for dig, vi Kampens Glavind bære,
Til dig vi yde Borgerflid,
Den er en Midding, ingen Mand,
Der glemme kan sit Fødeland;
Vær du hver Mands Lyksalighed
I Krig og Fred,
Du Fødelandets Kjærlighed!
Din Fiende skal i os den Æt erkjænde,
Som for den tredie Fredrik stred,
Og kjæk skal vi en vældig Torden sende
Mod hver, som bryder Danmarks Fred,
Da skjælve Voldsmand for dit Navn,
Du Danmarks stolte Kjøbenhavn!
Vær du hver Mands Lyksalighed
I Krig og Fred,
Du Fødelandets Kjærlighed!
For Christian en Fader for sit Rige,
For Fredrik, Alles Haab og Lyst,
For Fædre, men og for den elskte Pige,
Høit slaae den danske Borgers Bryst!
For dem vi staae som Mænd i Kamp
Trods Ild og Død og Skrald og Damp,
Vær du hver Mands Lyksalighed
I Krig og Fred,
Du Fødelandets Kjærlighed!