Nattesuk
(Efter Luis de Leon.)
(Efter Luis de Leon.)
Naar jeg paa Himlens Høie
Til Stierners Hiord den skiulte Hyrde tænker,
Og tankefuld mit Øie
Derfra mod Jorden sænker,
Hvor Søvn og Glemsel alle Væsner lænker;
O gid da Hiertet vilde
I sidste ømme Længselsuk udbryde!
Men ak! af Taarers Kilde
To fulde Strømme flyde,
Og mange Suk til Haabets Verden lyde;
Alherlighedens Rige!
Du, Klarheds Tempel! evig Skiønheds Sæde!
Skal jeg Udødelige,
Skiøndt Arving til din Glæde,
Ah! skal jeg længe her i Fængslet græde?