Jeg saae paa gyldenfarvet Purpurvinge
En Sommerfugl i Luftens Sølverflade
At bringe Blomsterstøv til Lilliens Blade,
Paa det en ny i Vaaren kan udspringe.
O du, min Sang! vil du fra Lyren klinge,
Vil du fra disse svage Strængerade,
Liig Sommerfuglen dig udsende lade —
Vil du til hendes Bolig glad dig svinge?
Da iil, min Elskovs Sendebud! til hende
Iil! iil! og syng, hvad ei jeg selv tør sige —
Og lær den Hulde dog min Sjel at kiende —
Opløft din Vinge! flyv til hendes Rige,
Lad ved min Kierlighed et Hjerte brænde,
Et Hjerte — o, som aldrig har sin Lige!