Hans Christian Sneedorff (1759–1824)

Nævn Ham, min Harpesang! nævn Ham den skjønne

    Kriger, som knæler for Alteret i Dag —

Ung som en Rose, og rank som den grønne

    Ceder — og herlig som Dannemarks Flag. —

Sletterne bare Ham — Bølgerne lærte,

    Farerne lærte Ham Vejen til Held,

Adel og Trofasthed boer i Hans Hjerte,

    Klogskab og Tapperhed fylde Hans Sjel.

Derfor skal Glæde og Hæder tillige

    Altid omflagre Hans trodsende Stavn,

Derfor omfavner han værdig sin Pige,

    Derfor skal Harpesang nævne Hans Navn.

Stub! Dig indvier sølvstrengede Harpe

    Glad — til Elisas lyksalige Mand,

Festlig — til Krandsen, naar engang det skarpe

    Glavind skal værne om Konge og Land. —