Frederiksborg(Skrevet i Aaret 1810.)Jeg veed etsteds en Kongeborg;Langt bort fra Stadens vilde StimmelDen klæder sig i stille Sorg,Og skiuler sig for Verdens Vrimmel.Engang for tvende Seclers AarDen var en herlig Konges Sæde,Da kiendte den kun idel Glæde,Da blomstrede dens Ungdomsvaar.Men ak! de skiønne Ungdomsaar,De ere længe alt bortsvundne;Nu blomstrer andre Tiders Vaar,Og andre Sole er oprundne;Nu stander det forladte SlotKun til den Hedengangnes Ære,Til fierne Efterslægt at bæreEt Vidne om den store Drot.Rundt om det vexler Livets Spil,Og Tidens Strøm forbi det glider;Det hører den ei mere til,Det hører til de svundne Tider.Som Bautasteen det monne staae,At vække Drottens gamle MindeHos Slægterne, som trindt oprinde,Som strømme hen og snart forgaae.Thi straaler det ei meer med Guld;Ei meer den hvide Marmor praler;Sin Pragt bedækker det med Muld,I tause Varsler kun det taler,Og gyder hellig Trøst og RoOg stille Veemods blide SmerteNed i den fromme Vandrers Hierte,Som kommer hid med barnlig Tro.Hvis dybe Længslers sære LystDit Hierte underfuldt bevæger,Men Veemod fylder kun dit Bryst,Og ingen Elskovs Lyst dig qvæger:Da kom! her finder du en Brud,Her skal din Længsel Fylde finde,Her skal din Taare stille rindeOg Siælen synke hen i Gud.Kom Olding, du, som nær din DødMed Angest end tilbageskuer,Som græmmer dig for Verdens Nød,For dine yngre Brødre gruer:Træd hid til denne gamle Borg,Den store Konges Sommersæde,Lad her den lange Fortid trædeForbi din Siæl og glem din Sorg.Kom, Yngling, i hvis unge BrystEn reen og hellig Elskov luer,Som kalder det den største Lyst,Naar i din Piges Siæl du skuer:Forlad en Tid din unge Brud!De Luer, som for hende brænde,En anden Lue her antændeFor Nordens Folk og for din Gud.O kommer alle, kommer hid!Du, friske Ungdom, sølvgraa Alder!Forlad en Stund hver anden Id,Lyt til den Røst som venlig kalder;Og følg dens stille Kalden. Kom!Slip Alt, hvad hist dig vil adsprede,Slip Verdens Sorg, forlad dens Glæde,Og kom til denne Helligdom!