Jens Steen Sehested (v. 1640–1698)

Eftersom denne min Commédiske Skriffve-Art ikke alleeniste mit Sind til en Forlystelse / mens ydermeere alle vanartige Skades-løse forfængligheds Kroppe til en Advarsel forfattet er / ansøger Jeg med Vennens-plict / denne min velmeende Tid-fordriffvelig-Lyst-øvelse den beste udtydelse at til-egne. Aarsag! Jeg min egen Dommer er og u-feilbar mange Nakke-Puff

(hvilcket jeg mindre end intet agter) vente maa. Hvad agter en Dyd-bevæbne Sandhed: Elsker de Vanartige forfølgeres Løgen-agtige Avinds-brodde? Inted! Thi alle Dyd-begavede Hierter er for Løgens-Pil skud-fri / hvilket og mit / Trods alle Hævn-gierige Sandheds-hadere være skal / Ingen findis saa fuldkommen hos alle lige stoer Berømmelse eller Gunst at have ; Hvad har da Jeg mig om nogen Hyklers Ynd / som den gandske Verden til skade fød er / at bemøye? Hvo i saaden fald mig hadelig bespotter / og sin Mammon effter egen samtids-art / høyer end den Aandelige Rigdom (Saligheden) agter? Vil Jeg sit egen forderffvelse / Ja! Had-og skadelige ville fri lade / effterdi det onde i mange Hierter saa dybt er indgrod / at ingen Formaning af hvem det oc skeer / annammer Fordi frychter Jeg af denne min Skrifftis Titel kun lidet Fruchter.

Vil der for saadan u-sindige som intet bekierte kunde / Til alle Lyders-Grav / med Enden af deris Livs-Vey / Vandre lade / og dennem den yderste og u-udblivelige Dommedags-Prøffvesteen i Vold befale. Imidlertid udbreder Jeg min Ynst offver alle Dyd-Elskere / med Lykke og Velsignelse.